Ulrik fra 'Robinson' og 'Gift ved første blik': Det er sgu et godt spørgsmål, hvad jeg skal købe. Måske man kan komme i tanke om noget. (Foto: Janus Nielsen)

'Gift ved første blik'-Ulrik jubler: Jeg har fået en kæreste

Lykken tilsmiler igen Ulrik, der har fundet kærligheden.

Det lykkedes ikke Ulrik Pihl at finde kærligheden, da han i 2016 medvirkede i DR1-programmet 'Gift ved første blik', og han endte hurtigt med at blive skilt fra den kvinde, som eksperimentets eksperter satte ham sammen med. Men nu har han selv fundet kærligheden.

Hans nye kæreste hedder Lisbeth, er 35 år og arbejder på et bosted for voksne med forskellige problemer. Hun kommer fra Faaborg på Fyn og bor derfor ikke langt fra Ulriks hjem i Ringe, og det var parrets store fælles interesse for løb, der bragte dem sammen. Det fortæller en glad Ulrik til Realityportalen.dk.

SE BILLEDET: ‘Årgang 0’-Stephanie har fået ny kæreste

LÆS OGSÅ: Linse om flytningen til Spanien: Sådan reagerede Geggo

- Vi har kendt hinanden i et stykke tid. Vi er kommet i de samme kredse i løbemiljøet, hvor vi flere gange er stødt på hinanden, når vi har være til de samme løb, og så er verden jo heller ikke større. Det gik op for os, at vi var glade for hinanden og for at være i hinandens selskab, så i de seneste måneder har vi været kærester, lyder det fra 37-årige Ulrik.

Ulrik og Lisbeth fejrede for nylig nytår sammen i Berlin. (Foto: Privat)

Ulrik er selv en dygtig løber og løb sig sidste år ind i en eksklusiv klub, da han rundede maraton nummer 500. Det samme er hans nye kæreste, og Ulrik er glad for, at de deler samme interesse.

- Lisbeth er en rigtig dygtig løber - også bedre end mig. Hun er en sej, lille en, og til maj er hun udtaget til EM i 24-timers løb i Rumænien. Jeg er desværre ikke selv udtaget, men jeg regner med, at jeg skal heppe med fra sidelinjen, siger Ulrik, der nyder at parret har den fælles interesse, og de har planer om at deltage i en række store løb sammen i fremtiden.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

LÆS OGSÅ: Gift ved første blik’-Ulrik: Sådan er mit forhold til Ane i dag

På tide med en kvinde

Ulrik har været single i et godt stykke tid, og derfor har det også krævet noget tilvænning, at han igen skal være i et forhold. Men det har han det helt fint med.

- Jeg synes, det er fantastisk. Det er dejligt og anderledes på den gode måde. Jeg har jo været vant til bare at leve i min egen lille osteklokke med min hund, hvor jeg mest bare skulle tænke på mig selv. Så det var vel på tide, at der kom en kvinde ind i mit liv, og jeg er sikker på, at Lisbeth tænker det samme, griner Ulrik.

- Der er i hvert fald sket en masse, efter hun er kommet til. Der bliver gjort mere rent i mit hjem, der er kommet mange nye ting ind i mit køleskab, og så er jeg begyndt at lave mere mad. Det var på tide, og det er rigtig godt. Jeg er i hvert fald glad.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila er bekymret for sin mor: Hun ved ikke, hvad hun laver

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Linse optager nyt program

Ifølge den tidligere 'Gift ved første blik'- og 'Robinson'-deltager er Lisbeth lige den type kvinde, han i lang tid har været på jagt efter.

- Jeg synes, hun er den type, jeg har ledt efter. Hun er smuk, smilende, varm, glad og udadvendt, og så har vi en masse ting tilfælles. Vi har de samme drømme og ønsker for fremtiden - sådan noget som løb og bare måden vi ser tingene på, og så vil vi begge gerne rejse og opleve verden med vores børn. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at skabe et godt forhold, siger Ulrik.

Lisbeth har tre drenge fra et tidligere forhold, mens Ulrik også har en søn med ind i det nye forhold. Ulrik fortæller, at de har mødt hinandens børn, og at det er gået godt, men parret har endnu ikke talt om at flytte sammen.

- Det er noget, vi har berørt lidt, men vi har ikke som sådan har talt om det. Men det er klart, at det er noget, jeg gerne vil i fremtiden. Det kræver selvfølgelig også, at Lisbeth vil.

LÆS OGSÅ: Nyskilt Silas Holst scorer ‘Paradise’-hunk

LÆS OGSÅ: Sarah Louise siger stop efter vovet billede