Silas Holst (Foto: Janus Nielsen)
Silas Holst (Foto: Janus Nielsen)

Medie: Silas Holst scorer 'Paradise'-hunk

Der er ny kærlighed i luften for Silas Holst.

Det kom som noget af en overraskelse, da Silas Holst og Johannes Nymark kort før jul offentliggjorde, at de skulle skilles. Få uger senere stod Johannes Nymark frem på den røde løber og præsenterede Jonas Løvik som sin nye kæreste, og nu ser det ud til, at Silas Holst også er kommet videre.

I hvert fald hvis man skal tro ugebladet TÆT PÅ, der i onsdagens udgave kan fortælle, at Silas Holst er begyndt at date Nicolai Schwartz, der blandt andet har medvirket i 'Paradise Hotel' og 'Singleliv'. Det fortæller kilder til ugebladet. Historien melder intet om, hvor længe de har set hinanden, men hverken Nicolai Schwartz eller Silas Holst er vendt tilbage på henvendelser fra TÆT PÅ.

LÆS OGSÅ: Johannes Nymark og Silas Holst skal skilles: Så nyt er bruddet

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre 'Paradise Hotel'-deltageren fortælle, hvorfor han sprang ud som homoseksuel.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Nicolai drømmer om ‘Robinson’-deltagelse

Realityportalen.dk har efterfølgende været i kontakt med Nicolai Schwartz, der afviser, at han har fået en kæreste - endnu i hvert fald.

Silas Holst har ifølge TÆT PÅ kastet sin kærlighed på Nicolai Schwartz. (Foto: Sisse Stroyer)
Silas Holst har ifølge TÆT PÅ kastet sin kærlighed på Nicolai Schwartz. (Foto: Sisse Stroyer)

- Nej, ikke endnu. Jeg er single, slår den tidligere realitydeltager fast.

Men har du mødt en ny fyr?

- Ingen kommentarer, fortæller han med et smil og afviser også at kommentere på TÆT PÅ's oplysninger om ham og Silas Holst.

Tidligere har Nicolai Schwartz i flere år været rygtet i et forhold med kendisfrisøren Dennis Knudsen - et rygte, som paradisoen flere gange har afvist, selv om de ofte har været på den røde løber sammen. Tiden vil vise, om Nicolai officielt kommer til at stå frem sammen med Silas Holst.

STORT GALLERI: Se ‘Paradise’-Nicolais store forvandling

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Nicolai: Dennis Knudsen gjorde mig fed