Mette og Christian (Foto: Nikolai Linares/DR)
Mette og Christian (Foto: Nikolai Linares/DR)

'Gift ved første blik'-Christian: Derfor rører jeg så meget ved Mette

Christian er god til at kærtegne og fortælle sine følelser til Mette. Nu fortæller han, hvorfor det er så vigtigt for ham.

I aftenens afsnit af 'Gift ved første blik' følger vi anden del af deltagernes bryllupsrejse. Der er ingen tvivl om, at parret Christian Lundmand Jensen og Mette Tell nyder hinandens selskab, og især Christian er god til at vise det ved berøring.

Det bliver dog italesat i programmet, at det til tider kan være for meget for Mette. Christian fortæller nu om, hvorfor han handler, som han gør.

- Min approach i programmet er, at hvis jeg sørger for at vise Mette, hvor meget jeg vil det her, hvor meget jeg vil støtte hende, arbejde og gøre for hende, så vil hun være glad og føle sig tryg i mit selskab. Her har jeg så fejlvurderet situationen, og Mette har i stedet tolket det som om, at jeg var lidt for ivrig, hvilket jeg slet ikke havde tænkt på, fortæller Christian til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg er den type, der går all in. Hvis jeg føler, der er noget at bygge på, så giver jeg ikke op, før det er helt væk. Jeg er fuldstændig på og giver al min tid og kærlighed, så det kan komme til at fungere - og jeg sørger også for at vise det. På den måde er jeg meget klassisk romantisk anlagt, da jeg godt kan lide at gøre store følelsesladede ting for en kæreste.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Martin: Derfor fortalte jeg ikke om min religion

LÆS OGSÅ: Det så du ikke i ’Gift ved første blik’: Birgitte fik chok-besked dagen efter brylluppet

Jeg vil ikke ændre på mig selv

For Christian har det været utrolig lærerigt at følge med i programmet og se det hele fra en anden vinkel. Her erkender han også, at han i fremtiden vil gøre nogle ting anderledes, selvom det samtidig er vigtigt for ham at være sig selv.

Realityportalen.dk mødtes med Christian til en snak om han og Mette i hans lejlighed i Søborg (Foto: Michael Stub)
Realityportalen.dk mødtes med Christian til en snak om han og Mette i hans lejlighed i Søborg (Foto: Michael Stub)

- Min intention har jo været at vise påskønnelse, anerkendelse og vilje, men jeg kan da godt se, at hvis man nu er en lidt mere forsigtig type, så kan det måske virke lidt overvældende og skræmmende, forklarer han.

Og skal Christian se på, hvad han kan tage med sig videre fra programmet, er han ikke i tvivl om, hvad det skal være.

- Det er nok min førstehåndsfremtoning. Men jeg synes heller ikke, man skal holde igen, hvis det er noget, man synes er rigtig fedt. Så jeg har ikke tænkt mig at ændre på mig selv, for jeg kan godt lide at være en person, der giver sig 100 procent.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik’-Allan: Jeg er bare en almindelig bonderøv

LÆS OGSÅ: Nyt ‘Gift ved første blik’-par ses stadigvæk

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.