Genkendte du Michella i 'X Factor': Har fået barn med konen

Der står også 'Singleliv' og 'Big Brother' på visitkortet hos den tidligere realitystjerne, der for syv måneder siden blev mor til sønnen Memphis. Og i 2017 blev hun ramt af sclerose.

Mange seere reagerede prompte på de sociale medier, da Michella Evers fra Glostrup tonede frem ved 'X Factor'-audition for nylig. De genkendte hende nemlig tilbage fra 2012, hvor hun havde medvirket i henholdsvis 'Singleliv' og 'Big Brother' på Discovery-kanalerne.

- Jeg var kun ti sekunder på tv-skærmen i forbindelse med audition, og det var nok til, at jeg fik en masse henvendelser, siger den 33-årige tidligere realitystjerne, der i går aftes fik chancen for at gå videre ved 5 Chair Challenge for kategorien +23 med DJ Martin Jensen ved roret. Her optrådte hun med sin egen sang, der mindede om en kopi af popstjernen Bonnie Tyler, som Blachman antydede. Og DJ Martin måtte træffe et valg.

LÆS OGSÅ: Stine og Niels planlægger familieudvidelse

Michella da hun medvirkede i 'Big Brother'. (Foto: Jakob Mydtskov/Discovery Networks Danmark)
Michella da hun medvirkede i 'Big Brother'. (Foto: Jakob Mydtskov/Discovery Networks Danmark)

- Jeg er rigtig glad for, du kommer med dit eget materiale, men der er for stor risiko at tage dig ind i forhold til, hvad jeg har i forvejen, meddelte han og lod hende falde gennem lemmen og ud på gaden igen.

- Vi var jo et stærkt felt, og min lyd passede åbenbart ikke til, hvad Martin ledte efter. Selvom jeg lyttede til ham og kom med noget originalt, siger Michella Evers efterfølgende til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører: Derfor vidste jeg, Amalie ville få en pige

De seneste år har været fyldt med op- og nedture i hendes liv. I 2017 fik hun konstateret sclerose, og det slog benene væk under hende.

- I perioder kunne jeg hverken gå, se eller snakke. Heldigvis fandt vi noget medicin, der kunne slå det ned, så de sidste to år har jeg brugt til genoptræning. Jeg har derfor ikke kunnet træne sang, hvor end jeg gerne ville. Jeg har kæmpet mig tilbage. Det har været et hårdt forløb, men heldigvis har jeg fået det godt igen, fortsætter Michella, der gennem mange år har optrådt musikalsk på barer og andre steder.

LÆS OGSÅ: Nomineret 11 gange: Endelig vinder Sofie Linde prisen

- Jeg er en performer og showgirl. Du hørte publikum, mens jeg var på? Det er det jeg kan og skal fremover, sagde hun til 'X Factor'-værten Sofie Linde efter endt optræden foran dommerne.

Michella og Sofie Linde (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)
Michella og Sofie Linde (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

LÆS OGSÅ: Cecilie Becks råd til Philip Faber: Væk med bøgerne og op med priserne

Michella blev i øvrigt gift med sin kvindelige partner Jurstinne tilbage i 2019. For syv måneder siden fik hun drømmen om at blive mor opfyldt. Ved kunstig befrugtning fik parret en velskabt søn, der blev navngivet Memphis. Jurstinne fødte barnet og Michella leverede det befrugtede æg.

- Så det er mit biologiske barn, men min kone har båret det, forklarer Michella, der lever og ånder for musikken.

LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til det? Derfor forsvinder Peders hund pludselig

Michella og sønnen Memphis (Foto: privat)
Michella og sønnen Memphis (Foto: privat)

- Nu vil jeg bruge året til at få trænet min stemme op igen, og så vil jeg lære at spille klaver. Dernæst har jeg planer om at stille op til 'X Factor'-audition endnu eng gang med håbet om at være stærkere i vokalen til den tid, siger hun, der til daglig arbejder som marketingkonsulent.

LÆS OGSÅ: Christian efter voldsom ulykke: Derfor halter jeg