Christian efter voldsom ulykke: Derfor halter jeg en smule

Christian Svaneborg mærker stadig konsekvenserne fra en stor ulykke tilbage i 2015. Men han priser sig også lykkelig over, hvor han er i dag.

Christian Svaneborg på 27 år er lige nu aktuel i TV 2's dating program 'Kærlighed hvor kragerne vender'. Når man ser Christian i programmet, ser man en livsglad nordvestjyde med drømme for fremtiden, men bag den charmerende singlefyr gemmer sig en grim ulykke, som også er med til at præge Christians liv i dag.

- Ulykken skete om vinteren 2015 til indendørs supercross træning. Kæden sprang på vej op på toppen, hvor jeg så lander langt oppe fra luften og ned på jorden. Jeg lander lige på mit knæ og knuser hofteskålen, fortæller Christian til HER&NU.

LÆS OGSÅ: BABY NEWS: 'Bagedyst'-stjerne er gravid

Christian har kørt motocross på højt plan, indtil en ulykke satte en stopper for drømmen om at komme helt til tops (Foto: Privat)
Christian har kørt motocross på højt plan, indtil en ulykke satte en stopper for drømmen om at komme helt til tops (Foto: Privat)

Christian brugte dengang al sin fritid på at køre motocross og var blevet nummer fem til DM i B rækken. han havde lige kvalificeret sig til den bedste række, inden han knuste hofteskålen.

- Det var en frygtelig periode af mit liv. Først var jeg to måneder skiftevis på Aarhus- og Thisted sygehus, hvor jeg blev opereret, og efterfølgende boede jeg et par måneder på et plejehjem med intensiv genoptræning. Derefter blev jeg bevilliget noget genoptræning i Spanien i tre uger, hvorefter jeg kom på benene igen.

LÆS OGSÅ: Er Mikkel ven eller kæreste? Amalie Szigethy forklarer rollerne

Christian knuste sin hofteskål i 2016 i en motocross-ulykke (Foto: Privat)
Christian knuste sin hofteskål i 2016 i en motocross-ulykke (Foto: Privat)

At Christian kom på benene, havde lægerne ikke spået.

- Jeg slap heldigt. Der var en læge, der sagde til mig, at jeg skulle finde et arbejde, hvor jeg ikke var så aktiv, fortæller Christian, der havde problemer med nogle nerver, der havde sat sig i klemme ned gennem benet, så det ikke fungerede.

- Det var ikke rart at høre, men det gav mig også en lyst til at sige, ”det skal han ikke bestemme”, fortæller Christian, der lagde alle sine kræfter i genoptræning.

LÆS OGSÅ: TV-stjerners hårde kamp: Chok blev til glæde

Australien blev vendepunktet

Da Christian efter et halvt år med operationer og genoptræning var på benene igen, ville han prøve noget, han ikke havde prøvet før, og han rejste derfor til Australien for at få sit livs oplevelse.

- Jeg trængte til at komme væk, for jeg vidste ikke, hvad jeg nu skulle lave i min fritid, når jeg ikke kunne køre motocross mere, men så kom jeg til Australien og fandt ud af, at der er mange andre ting, der er sjove, fortæller Christian til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Bendtner strandet i Dubai: Raser mod medie

Christian boede i Australien i to år, hvor han arbejdede på en farm, men han havde også tid til at rejse rundt og opleve en masse og få sig en masse nye bekendtskaber.

Christian rejste til Australien for at komme væk og få tankerne om knust hofteskål på afstand. (Foto: privat)
Christian rejste til Australien for at komme væk og få tankerne om knust hofteskål på afstand. (Foto: privat)

LÆS OGSÅ: Janni Ree opløst i tårer: Livet er sårbart

Stadig mén i dag

Selvom det er seks år siden, at ulykken skete, så kan Christian stadig mærke til den i dag.

- Jeg kan godt mærke det på kolde morgener, og jeg halter en lille smule. Jeg kan ikke løbetræne, men så kører jeg en del mountainbike, og det er jeg rigtig glad for, fortæller Christian, der også må indrømme, at han har kørt lidt motocross siden ulykken, men ikke som konkurrencesport.

LÆS OGSÅ: Sandra har modtaget svar på Merles gentest

- Jeg er sommetider ude med kammerater, men det er ikke en sport, jeg skal i gang med på højt plan igen.

Christian kører engang i mellem stadig motocross med vennerne, men det er oftere mountainbiken, han i dag tager frem. (Foto: privat)
Christian kører engang i mellem stadig motocross med vennerne, men det er oftere mountainbiken, han i dag tager frem. (Foto: privat)

LÆS OGSÅ: Realityfyr har mistet kørekortet

Christian håber, at en af pigerne fra 'Kærlighed hvor kragerne vender' vil passe ind hos ham i Mors, og at han måske får en sød kæreste, som han en dag kan vise Australien.

- Jeg skal da helt sikkert til Australien igen på et tidspunkt, fortæller Christian, der har fået mange gode venner dernede.

Følg Christian og de andre singlefyrer fra Nordvestjylland i aften kl. 20.50 på TV 2 og TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så søde var 'Forsidefruerne' som børn