Gardere i kokainrus: Slottet hærget

Politiet foretog narkokontrol og fandt kokain i gardernes blod.

Der er nærmest ingen, der er mere stolt af Den Kongelige Livgarde end dronning Margrethe, så auditørkorpsets årsrapport for 2020 må være hård læsning for majestæten.

Her afsløres en række hårrejsende overtrædelser af den militære straffelov, der har kunne kompromitere den kongelige families sikkerhed. Den 20. juni, da dronningen kunne begynde at ånde lettet op efter et forår med den første nedlukning, mødte tre gardere til tjeneste påvirkede af kokain.

LÆS OGSÅ: Mary i kamp for klimaet: Vi må blive klogere

Ifølge rapporten blev auditørkorpset, der som forsvarets egen anklagemyndighed efterforsker og behandler militære straffesager, tilkaldt, fordi garderne blev ”observeret med udvidede pupiller og virkede fjantede”.

- På baggrund af disse oplysninger iværksatte auditøren straks, at politiet blev kaldt til stedet for at foretage ransagning og narkometerkontrol. Desuden blev der udtaget blodprøver af vagtpersonellet. Efterfølgende vedtog tre værnepligtige i efteråret 2020 hver en bøde på 3.500 kr. for overtrædelse af militær straffelov § 20 ved at være mødt til vagttjeneste i kokainpåvirket tilstand, hvorved de ikke var i stand til at varetage deres vagttjeneste, som potentielt indebar håndtering af skarpladt våben, på fuldt forsvarlig måde, lyder det i rapporten, der udkom i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Dronningen hædrede garder: Tak for indsatsen

 Livgarden nyder Majestætens tillid og har i snart 400 år bevogtet de kongelige slotte. (Billedet er fra reportageserien 'Den kongelige livgarde', og de afbildede gardere er ikke involveret i den aktuelle sag.) (Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Denmark)

I Kanal 5's reportageprogram 'Den kongelige livgarde' har dronning Margrethe tidligere rost unge værnepligtige til skyerne, ligesom hun tre gange om året overrækker et ur til indkaldelsesholdets bedste garder.

- De skal kunne nogle ting, som andre soldater ikke behøver at lære. De har ikke meget tid til det, og de skal samtidig nå de soldatermæssige færdigheder, for ellers er der jo ingen mening i det, lyder det fra hende i programmet.

LÆS OGSÅ: Derfor stråler Joachim: Hun gør ham lækker

LÆS OGSÅ: Maries rørende afsked: Sidste farvel til veninden
Der er nærmest ingen, der er mere stolt af Den Kongelige Livgarde end dronning Margrethe, så auditørkorpsets årsrapport for 2020 må være hård læsning for majestæten. Her afsløres en række hårrejsende overtrædelser af den militære straffelov, der har kunne kompromitere den kongelige families sikkerhed. Den 20. juni, da dronningen kunne begynde at ånde lettet op efter et forår med den første nedlukning, mødte tre gardere til tjeneste påvirkede af kokain. LÆS OGSÅ: Mary i kamp for klimaet: Vi må blive klogere Ifølge rapporten blev auditørkorpset, der som forsvarets egen anklagemyndighed efterforsker og behandler militære straffesager, tilkaldt, fordi garderne blev ”observeret med udvidede pupiller og virkede fjantede”. - På baggrund af disse oplysninger iværksatte auditøren straks, at politiet blev kaldt til stedet for at foretage ransagning og narkometerkontrol. Desuden blev der udtaget blodprøver af vagtpersonellet. Efterfølgende vedtog tre værnepligtige i efteråret 2020 hver en bøde på 3.500 kr. for overtrædelse af militær straffelov § 20 ved at være mødt til vagttjeneste i kokainpåvirket tilstand, hvorved de ikke var i stand til at varetage deres vagttjeneste, som potentielt indebar håndtering af skarpladt våben, på fuldt forsvarlig måde, lyder det i rapporten, der udkom i sidste uge. LÆS OGSÅ: Dronningen hædrede garder: Tak for indsatsen Livgarden nyder Majestætens tillid og har i snart 400 år bevogtet de kongelige slotte. (Billedet er fra reportageserien 'Den kongelige livgarde', og de afbildede gardere er ikke involveret i den aktuelle sag.) (Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Denmark) I Kanal 5's reportageprogram 'Den kongelige livgarde' har dronning Margrethe tidligere rost unge værnepligtige til skyerne, ligesom hun tre gange om året overrækker et ur til indkaldelsesholdets bedste garder. - De skal kunne nogle ting, som andre soldater ikke behøver at lære. De har ikke meget tid til det, og de skal samtidig nå de soldatermæssige færdigheder, for ellers er der jo ingen mening i det, lyder det fra hende i programmet. LÆS OGSÅ: Derfor stråler Joachim: Hun gør ham lækker LÆS OGSÅ: Maries rørende afsked: Sidste farvel til veninden