Fra Jehovas Vidner til 'Ex on the beach': Nu fortæller Tabita hele historien

Som 19-årig valgte Tabita Thinggaard at forlade Jehovas Vidner. Det involverede både brud med familien, en skilsmisse, et stofmisbrug og en afsøgning af grænser i reality-tv.

I et stort interview med Femina åbner den tidligere 'Ex on the Beach'-deltager, Tabita Thinggaard, op for en hård periode i sit liv. Som 19-årig valgte Tabita nemlig at forlade Jehovas Vidner og blive skilt fra sin daværende ægtemand. Et valg som bestemt ikke faldt i god jord hos familien, som efterfølgende cuttede kontakten.

– Jeg havde overvejet det i lang tid, og jeg kunne bare ikke mere. Jeg var nede i kulkælderen, fortæller Tabita til Femina og fortsætter:

– Jeg har respekt for, at de kan leve i Jehovas Vidner på den måde, men det kunne jeg ikke falde til i.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Ralf Christensen fortæller om ‘Robinson Ekspeditionen’... 

LÆS OGSÅ: Realitystjerne dummer sig: Bruger 50.000 på Bjerrehuus

Efter bruddet med Jehovas Vidner og dermed familien følte Tabita sig ensom, og da hun så, at realityprogrammet 'Ex on the beach' søgte deltagere, så hun sit snit til at få nye oplevelser og skabe nye bånd.

– Det var for at prøve noget vildt, der gik imod alle mine principper. Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke var stoppet lidt mere op og tænkt over min fremtid, men jeg var så travlt optaget af at leve i nuet, fortæller Tabita.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Bronuts’ afslutning: Det skal jeg leve af nu

I dag er Tabita 25 år, og efter fem turbulente har hun accepteret sin fortid og fokuserer nu på fremtiden, hvor hun vil væk fra reality-verdenen. Fornylig besluttede hun derfor at tage på togt med skoleskibet Georg Stage.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-par deler glædelig nyhed