Fies svære valg: Er jeg en dårlig mor?
Fie Laursen er i krise omkring, hvorvidt hun skal tage sin søn ud af vuggestuen, så nu spørger hun sine følgere til råds.
For halvanden uge siden startede Fie Laursens otte måneder gamle søn Mateo i vuggestue. Det var svært for hende at vænne sig til, at andre skulle tager over, efter hun havde passet ham fuldtid, siden han blev født. Men nu lufter Fie på sin Instagram story sine overvejelser om, hvorvidt hun skal tage ham ud af vuggestuen igen.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen flytter i designerhus
- Et spørgsmål til andre mødre: Har I oplevet, at pædagoger i vuggestuen kyssede jeres baby på munden? Ville I trække baby ud af vuggeren pga. det? Er i total personlig krise herovre. En baby i samme stue som Mateo blev kysset på munden op til flere gange i går foran moren, og det gør mig så ukomfortabel og ked af det. De har fortalt, at det ikke skal ske igen - men ville I stole på det? indleder Fie på sin story, hvor hun opfordrer sine følgere til at komme med deres mening.
- Jeg kan ikke finde ud af, om dette er et af mine øjeblikke, hvor jeg er totalt overdramatisk og sensitiv. Men der er altså ikke andre end mig og farmand, der skal kysse vores barn.
LÆS OGSÅ: ‘Bachelorette’-Mette afslører: Det er slut
Frygter sygdom
Det er dog ikke kun kyssene, der er et problem for den tidligere realitydeltager.
- M har kun været i vuggeren tre gange i 2-3 timer af gangen - men blev helt vildt syg. Vi var på hospitalet flere gange, og han kastede op i lange baner med høj feber. Var den hårdeste uge. Han var så ked af det, og følte mig så smadret indeni over at se ham være så syg, skriver den splittede mor.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea reagerer på kritik: Jeg bliver provokeret
Fie vil dog helst tage ham ud af vuggestuen for at undgå, at han skal være syg hele tiden.
- Alle omkring mig (næsten) siger, at han bør blive der, for at styrke hans immunforsvar, og han vil takke mig senere, og han har brug for at se andre babyer og den rutine i vuggeren. Allerhelst vil jeg have, han er med sin nanny, han har kendt siden dagen, han blev født. Hun har været familie for os altid her i Spanien, og udover mig er hun hans nærmeste tryghedsperson, skriver Fie og stiller sig selv og sine følgere spørgsmålet:
- Er jeg virkelig så dårlig en mor, hvis det er det, jeg vil have for ham? Så hårdt at tage beslutninger som mor, for jeg føler, at man kan vælge så forkert og så gerne vil vælge rigtigt.
LÆS OGSÅ: WHAT: Fie Laursen har lejet et pornohus
Har truffet sit valg
En time efter sine første Instagram-stories havde Fie modtaget en masse beskeder fra sine følgere, der gav deres mening til kende, og nu har OnlyFans-skaberen truffet sin beslutning.
- Inderst inde vidste jeg mit valg, men havde nok bare brug for at høre, at det var okay. Jeg har taget M ud af vuggeren. Han skal ikke være et sted, hvor jeg skal fortælle uddannede pædagoger, at de ikke skal kysse andres børn på munden. RSV-virus er min største frygt, og så er det generelt også bare sindssygt upassende. Følger mit morhjerte, og han får sin hverdag tilbage, som den var med mor og nanny, skriver Fie og afslutter:
- Når der er andre muligheder, skal vi det. Hvis der er nogle mødre i Marbella-området, der gerne vil hæne ud med vores babyer et par gange om ugen, så skriv en besked.
LÆS OGSÅ: Fie reagerer på voldsdom: Han er en aggressiv alkoholiker