Fie Laursen: Han har ændret mig
Selvom der er mere end et halvt år, til han kommer til verden, har Fies søn allerede ændret hendes liv.
Til juni bliver Fie Laursen mor for første gang, og tidligere på ugen afslørede hun, at der gemmer sig en dreng inde i maven, som skal hedde Mateo Milan. Fie har udsigt til at blive enlig mor, og hun har tidligere fortalt, at faren til barnet har psykiske problemer og er i et misbrug, som gør, at han ikke er et godt sted og ikke skal være en del af sønnens liv på nuværende tidspunkt.
LÆS OGSÅ: Elvira afslører: Det er slut
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Amalie og Jackie fortæller om den nye sæson af 'Forsidefruer', som bliver helt vild.
Men til trods for rollen som enlig mor, så glæder Fie sig til at blive mor, og på sin Instastory deler hun en kærlighedserklæring til sin kommende søn, som allerede har ændret hendes liv til det bedre.
- Du forventer aldrig at blive enlig mor, og du forventer aldrig at blive svigtet i den mest følsomme tid af dit liv. Graviditeten. Mateo, mit lys, min kærlighed, du har lært mig at være stærk for to, du har lært mig at hele for dig, du har ændret mit syn på livet, du ændrede mine planer, skriver Fie og fortsætter:
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vindere afslører: Klar til børn
- Du fyldte mig med kærlighed og lys i det øjeblik, jeg brød sammen og gispede efter vejret, da mit hjerte blev knust. Du var den mest uventede ting, men du helbredte mig. Du viste mig, hvad meningen med livet er, og hvad det i virkeligheden er at være stærk.
Fie Laursen har tidligere fortalt, at hendes største ønske er, at faren kan komme ud af sit misbrug, så han kan få et forhold og være far til sit barn. Hun slår dog fast, at de aldrig kommer til at finde sammen som par igen.
LÆS OGSÅ: Unikt indblik: Her opholder deltagerne sig efter ‘Robinson’