Dagens julegodte: Fetterlein må undvære børnene juleaften

Reality-divaen Fredrick Fetterlein glæder sig til julen, men i år bliver den ikke lige så sjov, for børnene skal holde jul hos deres mødre.

Den pigeglade reality-kendis foretrækker at holde jul med sine to drenge, men i år skal begge drenge holde jul hos deres respektive mødre, henholdsvis Tereza Maxova, som han har sønnen Tobias med og Saseline Sørensen, som han har sønnen Sean sammen med. Og det er ikke lige noget, der passer den tidligere tennis-stjerne.

Fredrick ses her med sine to drenge, Sean (tv) og Tobias. (Foto: Privat)
Fredrick ses her med sine to drenge, Sean (tv) og Tobias. (Foto: Privat)

- Jeg skal holde jul med min familie i Danmark. Men det bliver uden børn i år, så det er lidt kedeligt allerede at skulle fejre jul med dem den 23. december, siger Fredrick Fetterlein til Realityportalen.dk.

Selv om han ikke skal fejre jul med sine to guldklumper juleaften, glæder han sig alligevel til juledagene.

-Jeg elsker julen i Danmark. Det betyder god mad, og så ser jeg altid en masse folk, som jeg normalt ikke ser, siger charmetrolden, som nu danner par med den 27-årige reality-godte Sofie Palmer, som tidligere har medvirket i 'Paradise Hotel' og 'Robinson Ekspeditionen'.

LÆS OGSÅ: Knaldperlen ønsker sig et spa i julegave

Fik bil af ekskonen

Sofie var lyshåret, da hun medvirkede i 'Paradise Hotel'. Nu er hun mørkhåret, men det gør hende ikke mindre smuk. (Foto: Privat)
Sofie var lyshåret, da hun medvirkede i 'Paradise Hotel'. Nu er hun mørkhåret, men det gør hende ikke mindre smuk. (Foto: Privat)

Frederik Fetterlein har som bekendt ikke de store økonomiske midler, men han husker med glæde de gode, game dage.

-En af de bedste gaver jeg har fået, var en bil, som jeg fik af min ekskone, det var ikke så dårligt, griner han.

De fleste får enten kalenderpakker eller adventspakker i december, og det fik diva-Fredrick som barn.

-Jeg havde en strømpe under pejsen, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes skal holde jul med Kevin

Julemanden kommer stadig

Selvom Fredrick Fetterlein ikke længere er helt ung, så er julemanden stadig fast inventar.

-Julemanden kom altid, og kommer stadig, han er bare 20 år ældre, griner han og fortsætter:

-Men jeg tror, at jeg selv stoppede med at tro på ham ret tidligt. slutter reality-kongen, som kan ses i en ny omgang af 'Divaer i junglen' til foråret på TV3.

LÆS OGSÅ: Porno-snemand på spil i Århus?

Skal 'Divaer i junglen' vinde titlen som årets realityprogram? Stem her

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.