Faustix om ‘Vild med dans’: Irina var vores største støtte

Irina Olsen havde en forestilling om, hvordan hun ville tænke og føle, når Faustix skulle være med i ‘Vild med dans’. Men det kom til at gå helt anderledes.

Af Caroline Grønne Wigdal - 3. februar 2021 kl. 14:53

For få dage siden fik tredje sæson af realityserien ‘The Olsens’ premiere, og her får vi igen fornøjelsen af at følge den populære influencer Irina Olsen, DJ Faustix, parrets datter Alessia og hunden Hector.

Sæsonen blev optaget på et tidspunkt, hvor Faustix skulle til at tage en stor udfordring op, da han havde sagt ja til at medvirke i ‘Vild med dans’. Her gav Irina udtryk for, at hun ikke ligefrem ville klappe i hænderne over at se sin mand danse på landsdækkende tv med en anden kvinde.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-mor giver sin side af sagen: Derfor forlod vi programmet

Men faktisk skulle det vise sig, at hun netop kom til at klappe i hænderne. For ‘The Olsens’-baben havde en afgørende betydning for, at det for Faustix blev en stor succes at være med i ‘Vild med dans’.

Det forklarer 31-årige Faustix i dag til Realityportalen.

– Folk kan se i de næste par afsnit, at Irina slet ikke var jaloux eller nervøs, men tværtimod var hun vores største støtte og fan, siger han og uddyber:

LÆS OGSÅ: Jackie Navarro afslører alt: Det gør bare virkelig, virkelig ondt

– Der var faktisk slet ingen problemer. På ingen måde! Asta og Irina skrev sammen nærmest hver dag om, hvordan det gik. Det var super chill det hele. Jeg var heller ikke nervøs for noget, Irina og jeg talte jo hver dag om, hvad der skete med fremgangen i dansen.

Artiklen fortsætter under billedet 

‘The Olsens’ sæson 3 kan for tiden ses på discoveryplus, hvor den fik premiere den 26. januar. (Foto: Discovery Networks Denmark)

Faustix fortæller også selv i det nyeste afsnit af ‘The Olsen’, at han måske heller ikke ville elske, hvis Irina skulle danse med en dygtig latindanser og tilbringe mange uger i træningslokalet med ham.

Men her på den anden side af ‘Vild med dans’ har det vist sig, at der slet ikke var grund til bekymring. Der er kun kommet noget godt ud af dansen.

LÆS OGSÅ: ‘Singletown’-babe forvandlet efter bare én uge

Sammen med Asta Björk dansede han sig til program fem, hvor seerne desværre måtte sige farvel til danseparret. Men heldigvis fortsatte venskabet. Blandt andet har Asta og kæresten Jonass Jannec Jensen været til middag hos Irina og Faustix, og Asta har hjulpet Faustix med en musikvideo.

LÆS OGSÅ: Traditionen tro: Dét spiser danskerne til første afsnit af ‘Badehotellet’

Morten ‘Faustix’ Olsen og Asta Björk i ‘Vild med dans’ program tre (Foto: Janus Nielsen)