Familien Hvidt Kessler hjemvendt fra Dubai: Sættes i forbindelse med ny smitte
Familien Hvidt Kessler er netop hjemvendt fra Dubai efter flere uger med optagelser til endnu et tv-program.
Det første tilfælde af endnu en covid-19-variant blev i weekenden fundet i Danmark. Det drejer sig om virusvarianten B.1.351/501Y, der oprindelig blev påvist i Sydafrika. Det danske covid-19-tilfælde af B.1.351/501Y blev fundet på Sjælland og forbindes med en rejse til Dubai, skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.
Familien Hvidt Kessler har netop været i Dubai for at optage endnu et tv-program med familien, og de mistænkes derfor at være dem, der har bragt smitten til Danmark, men den beskyldning afslår Lea Hvidt Kessler.
LÆS OGSÅ: Jes Dorph reddet af kæresten: Tæt på sammenbrud
- Der er åbenbart nogen, der formår at geare sig selv og hinanden op til, at vi skulle være dem, der er smittet med den nye variant. Så her kommer en fælles servicemeddelelse omkring de nyeste restriktioner, som har haft betydning for os på vores rejse, skriver Lea i en story på Instagram og fortsætter:
- Man skal kunne vise en max. 24 timers gammel negativ test for at få plads på et fly hjem fra Dubai. Vi har kun været hjemme i et par timer og er selvsagt ikke smittet med corona. I må i dette tilfælde desværre fare efter nogle andre.
LÆS OGSÅ: Bendtner taler ud om gammelt underbukse-stunt i landskamp
Kritiseres for at rejse
Allerede dengang Lea og Mikkel Kessler bloggede fra deres rejse i Dubai blev de mødt med negative kommentarer om, at det var egoistisk at rejse, men efter den nye mutation har flere influencers ytret deres holdning til rejsende danskere i Dubai - heriblandt Mascha Vang.
- Og så var der dem, der lige pissede os andre op og ned ad ryggen og tog på jule/nytårsferie til Dubai. Tag ikke fejl af, at vi andre også har lyst til at rejse, skriver Mascha på Instagram.
LÆS OGSÅ: Stenrige Jesper Buch: Jeg mangler ikke noget
Nyt lovforslag om karantæne
Efter den nye Sydafrikanske virusvariant blev opdaget i Danmark i weekenden, kræver SF og K karantæne til rejsende, der kommer hjem fra udlandet, det skriver DR.
- Vi bliver simpelthen nødt til at bede regeringen om at stramme op på de regler, der gælder, når man rejser ind i landet, så man har en eller anden form for effektiv karantæne, indtil vi er sikre på, at folk ikke er smittet med virusvarianter, vi ikke vil have inden for dørene, siger SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen til DR.
LÆS OGSÅ: Lea Hvidt Kessler chokerer alle med overraskende billede
Regeringen foreslår ti dages karantæne, som skal kunne straffes med bøde, hvis det ikke overholdes.
Foruden familien Hvidt Kessler har diamantsøstrene Elvira og Thalia Pitzner, Nicklas Bendtner og kæresten Philine samt tidliger bordtennisspiller Michael Maze for nylig været i Dubai og holde ferie.
LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-par er gået fra hinanden
OPDATERING: Vi har i dag været i kontakt med Xee, der ikke står bag det nye tv-program med familien Hvidt Kessler.