‘Ex on the Beach’-babe taler ud om forholdet til Teitur

Romancen fortsatte efter tv-programmet, men nu er det slut.

Af Louise Vilsbøl - 2. november 2021 kl. 15:13

I de sidste afsnit af ‘Ex on the Beach’ virkede det som om, alt var fryd og gammen mellem Sofie-Mai og Teitur, men nu er der vendt op og ned på det hele, og Teitur har fundet sammen med sin ex Teresa, som også var med i programmet. På sin Instagram fortæller Sofie-Mai, hvorfor forholdet mellem de to gik i vasken.

LÆS OGSÅ: Teresa afslører: Derfor gik det galt med Martin efter ‘Ex on the Beach’

– Det er faktisk sådan, at da vi kommer hjem, ses vi hver evig eneste dag i en en hel måned, det er også vigtigt at sige, vi ikke har været kærester, men vi ses rigtig meget. Der går ikke en dag, hvor vi ikke er sammen. Så skal han så flytte til Spanien, og så flytter han til Spanien, og så bliver jeg bare lidt ghostet. Det er faktisk bare det, der er sket, fortæller Sofie-Mai i sin story og fortsætter:

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Rikke Göransson fortæller om hendes holdning til sæson 18 af ‘Paradise Hotel’.

– Der er nogle af de andre piger inde i villaen, der siger, de har oplevet det der med, at han så bare ikke svarer eller et eller andet, men ja, han skrev en besked, og så var det bare det. Så jeg blev sådan lidt ghostet og blev bare efterladt uden nogen rigtig forklaring, og det synes jeg sådan har været lidt hårdt, for jeg føler, jeg er mere værd end det.

LÆS OGSÅ: Camilla Ottesen afslører: Så mange har beholdt deres ‘Boligkøb i blinde’-hus

Den dag i dag snakker hun ikke med Teitur, og de er altså ikke blevet kærester efter programmet. Men Sofie-Mai opfordrer alle sine følgere til at se programmet ‘Efter ex’, hvor man kommer til at kunne følge alt, hvad der sker efter optagelserne og altså også, hvad der skete mellem Teitur og Sofie-Mai.

Realityportalen har været i kontakt med Teitur, som ikke ønsker at udtale sig, da han mener, man skal se det hele i ‘Efter ex’. Han vil dog godt sige, at han ikke helt kan genkende Sofie-Mais udlægning af historien.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: ‘Nybyggerne’-par kom ud for flere ulykker

Den dag i dag er Teitur blevet kærester med Teresa, som i slutningen af programmet så ud til at være på vej til at blive kærester med Martin, men den flirt er altså også gået i vasken. Det kan man også se meget mere til i ‘Efter ex’, som har premiere på søndag kl. 10.00 på Discovery+.