Her er Riskærs rolle på 'Paradise Hotel'

Den eftertragtede konkurrence om titlen som Mr. Paradise bliver i år ikke kun uddelt af pigerne. Klaus Riskær guider nemlig det modsatte køn.

Sidste år dryssede Paris Hilton stjernestøv udover premiereafsnittet på 'Paradise Hotel 9'. I år træder kendisfaktoren ind i form af Klaus Riskær, der skal hjælpe pigerne på hotellet med at udvælge den helt rigtige Mr. Paradise. Det er en Mr. Paradise, som afspejler sig i den virkelighed, der er udenfor hotellet i Mexico.

- 'Paradise Hotel' har de sidste mange år, som jeg har kunnet forstå det, promoveret en mandetype, som er sådan en hunk, der har muskler og er smartass i en fart. Men som jeg fornemmer, så stiller kvinder i dag større krav til manden, end at han går i træningscenter og kan drikke drinks, siger Klaus Riskær til Realityportalen.dk.

Kampen om titlen som Mr. Paradise skydes i gang i morgen.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Pernille: Derfor er Danny vildt lækker

Pigerne tager rådene til sig

Riskær er fuldt bevidst om, at han ikke er en del af målgruppen, fordi han kunne være far til deltagerne, som han udtrykker det. Derfor er han glad for at guide pigerne i valget af Mr. Paradise.

- Jeg fornemmer, at pigerne i deres valg hen af vejen begynder at tilrette det lidt. Så min vurdering er, at vi får en ny type Mr. Paradise, som vi ikke har haft før, og det, synes jeg, er godt for programmet og de unge mennesker, der ser det, siger han og fortsætter:

- Så jeg tror, at de personer, som følger 'Paradise' år efter år, vil fornemme og føle, at nu kommer der en ændring, som de ikke har set før. Min vurdering af det er, at de vil synes, det er sjovt.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-par: Vi skal have et barn

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.