Linse og Gustav har haft deres eget program sammen. (Foto: TV3)
Linse og Gustav har haft deres eget program sammen. (Foto: TV3)

Linse og Gustav på afveje i Japan

Linse og Gustav danner rammen om TV3's nye reality-serie, 'Linse og Gustav på udebane'. De to stjerner skal stifte bekendte med en række destinationer, der byder på store oplevelser og udfordringer.

Sommeren går mod hæld og nye programmer dukker op, ligesom velkendte serier åbner op for nye sæsoner. I aften slår TV3 dørene op til et helt nyt tiltag - 'Linse og Gustav på udebane' - der har premiere klokken 20:00.

LÆS OGSÅ: Linse og Gustav i nyt tv-program

I TV3's nye programserie bliver de to reality-stjerner sendt ud i flere dele af verden, hvor de skal plante et flag på en ukendt destination. Selvom det kunne lyde let, så er det det ikke. Undervejs skal Linse og Gustav igennem flere udfordringer, der presser de to københavnere.

Japan er første destination

I aftenens premiereafsnit skal Linse og Gustav til Japan. Gustav er meget 'chokeret' over at skulle til Japan, da han aldrig har været der før. Men han har en klar forstilling om japanerne.

- Jeg ved, at de er meget stramme i betrækket, fortæller Gustav blandt andet i aftenens afsnit.

LÆS OGSÅ: Gustav forarger med sort dildo

Linse har også sine bekymringerne. For hun er nemlig meget kræsen. Men som sædvanlig får de to københavnere det hele vendt til det positive.

- Aij, der er Tokyo, skatter, det er en kæmpe by. Det er verdens.. anden verdens allerstørste by, forklarer Gustav - på en lidt kringlet måde - til sin makker, Linse.

Se denne teaser for aftenens afsnit: 'Det ved Gustav og Linse om Japan'

På udebane

Gustav kommer sjældent udenfor Frederiksberg, og Linse holder sig også mest til sin velkendte bydel på Amager. Så selvom Gustav gjorde det godt, da han var med i 'Divaer i junglen', så er denne udfordring anderledes. Gustav og Linse har kun hinanden og en tablet, der fortæller de selvsikre reality-stjerner, hvor de skal hen.

Derudover skal de klare sig med deres charme og selvtillid, når de blandt andet skal blaffe sig rundt i verden. De to deltagere har ingen anelse om, hvor de skal hen, hvor de ender, og hvad de vil møde på deres vej - så de er virkelig kommet på udebane.

Hvordan de to kendisser klarer skærene, vil tiden vise, men på Facebook-gruppen 'Linse og Gustav på udebane' ser man frem til aftenens afsnit.

- Jeg skal se hvert eneste afsnit:) I er nemlig fantastiske personer, og så er vi heldige at se jer i samme serie nu.

Kan du ikke vente til i aften?: 'Her er en lille forsmag'

Her på Realityportalen glæder vi os også til aftenens premiere.