Endnu en ‘Paradise’-sæson fjernet efter afgørelse i landsretten

Viaplay har besluttet at fjerne endnu en sæson af ‘Paradise’ grundet dom i landsretten.

Af Rikke Lynge - 27. oktober 2022 kl. 8:32

Theis Berg Kristensen, der medvirkede i ‘Paradise Hotel’ i 2015, fik først et år og to måneders fængsel ved byretten for voldtægt af en sovende kvinde, og i tirsdags stod landsretten fast i den dom.

Artiklen fortsætter under videoen af Christel, der er med i den sæson, der nu er fjernet på Viaplay. 

LÆS OGSÅ: Deler sødt billede: Mødtes efter Teiturs retssag 

Dommen har fået Viaplay Group til at fjerne endnu en sæson fra deres arkiv på Viaplay.

– Som med tidligere lignende sager, mener vi, at det er op til domstolen at afgøre en sag som denne. Dette er nu sket, og vi har, efter vi er blevet bekendt med dommen, besluttet at fjerne sæsonen af ‘Paradise Hotel’, hvor deltageren medvirker fra Viaplay, siger Kenneth Kristensen, programdirektør hos Viaplay Group til Realityportalen.

Sæsonen, som Theis medvirker i, er sæson 11, hvor blandt andet Christel Trubka og Philip May også medvirker, men den er altså nu fjernet for offentligheden.

LÆS OGSÅ: Så meget får Teitur i erstatning, hvis han frikendes

Artiklen fortsætter under billedet af Theis. 

Theis Berg Kristensen til finale på Paradise Hotel 2015. (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: WHAT! Dansk barnestjerne med i ‘Ex on the Beach’

Forbliver fjernet

Tidligere på året fjernede Viaplay sæson 15 grundet Teiturs dom for voldtægt i byretten. Den dom blev erstattet af en voldsdom i går i landsretten, men det ændrer ikke på Viaplays grund til at fjerne sæsonen.

– Indholdet med deltageren forbliver fjernet på Viaplay. Vi har hele tiden udtalt, at det er op til domstolen at afgøre sagen. Dette er nu sket, og selvom deltageren er frikendt for voldtægt, er han fortsat dømt for vold, siger programdirektør for Viaplay group til Realityportalen og fortsætter:

– Vi har ikke et overordnet svar på, hvor grænsen går i forhold at fjerne indhold fra vores platforme, da den vurdering altid vil afhænge af seriens indhold og seriens målgruppe opvejet mod hændelsen. Med hensyn til den konkrete deltager fastholder vi beslutningen om at fjerne alt indhold med ham, da indholdet har unge mennesker som målgruppe, som er en skærpende omstændighed, lyder det fra Kenneth Kristensen.

LÆS OGSÅ: Syv par har vundet ‘Nybyggerne’: Sådan går det i dag

Ligesom Viaplay fjernede ‘Paradise Hotel’, så fjernede Discovery også ‘Ex on the Beach’ og ‘Sigletown’ med Teitur, og det forbliver ifølge Discovery også fortsat fjernet efter landsrettens afgørelse om vold.