Foto: DR / Agnete Schlichtkrull
Foto: DR / Agnete Schlichtkrull

Embrace vandt 'X Factor': Vi var ikke forberedte på at vinde

Vinderen er fundet, det blev søstrene i Embrace, der vandt 'X Factor 2016'

Der var spænding til det sidste i den niende 'X Factor' finale, men det blev altså Remees gruppe Embrace, der vandt 'X Factor 2016', og det kom i den grad bag på dem.

- Vi var slet ikke forberedte på at vinde, vi tænkte, at vi helt sikkert ville få en andenplads, så det er slet ikke til at forstå, sagde de kort efter afgørelsen.

Det er endnu ikke gået op for dem, at de skal til at lave en plade, og ifølge Remee var det nok heller ikke det, Sony havde regnet med. Så Embraces 'X Factor'-mentor lød til at være klar til at give pigegruppen en hjælpende hånd i arbejdet med plade.

LÆS OGSÅ: Dansk 'X Factor'-stjerne går verden rundt: Det er overdrevet fedt!

Glæden fra musikken kommer fra faren

Embrace kom til audition med navnet A Sound, men kom under Remees kyndige hånd. Det blev til et nyt gruppenavn, men gruppen består stadig af søstrene Anilde på 22 år og Azilda på 19 år. De er opvokset i Holstebro sammen med deres mor og far og tre søstre.

Deres forældre er oprindeligt fra Angola, men flygtede til Danmark, da Anilde var 7 år gammel og Azilda var 4 år gammel. Familien er tæt knyttet, og især farens kærlighed til musik har påvirket pigerne og givet dem en glæde ved musikkens kunst.

Og i dag er glæden ekstra stor, for nu har de vunder 'X Factor'. Efter sejren kunne de synge deres vindersang, hvor teksten lyder "what if I loose" - men tabte gjorde de ikke. De vandt over storfavoritten Reem, som kom på en andenplads, mens Alex tog tredjepladsen.

Allerede tidligere på dagen fastslog DRs underholdningschef, at der kommer en tiende sæson af 'X Factor', og man kan allerede nu tilmelde sig, så det populære talent-program på DR1 fortsætter. Det er dog endnu fastlagt, om det bliver med den samme dommertrio som i år.

LÆS OGSÅ: Hør 'X Factor'-vindersangene her

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.