Ekspert: De vinder 'Vild med dans'

'Vild med dans'-eksperten Mathias Reimer Larsen rangerer de tre finalistpar.

'Vild med dans'-ekspert og bookmaker hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, har uge efter uge fulgt grundigt med i 'Vild med dans'. Og de sidste mange uger har det samme par været favoritter til at vinde hele balladen, hvis man spørger ham.

TAG QUIZZEN: Den store 'Vild med dans'-quiz

I aften står danseparret så i finalen. Det er nemlig skuespiller Merete Mærkedahl og danser Thomas Evers Poulsen, som 'Vild med dans'-eksperten mener, er de mest sandsynlige vindere af 'Vild med dans' 2020.

- Merete og Thomas har både dommernes karakterer og masser af seerstemmer med sig. De er også et meget populært par hos 50+ målgruppen, som nok er den målgruppe, der følger mest trofast med i 'Vild med dans'. Parret har gjort det godt helt fra start og har højnet niveauet gang på gang. Og så stråler de altså bare sammen. Det tror jeg, går lige i hjertet på folk, lyder forklaringen fra Mathias Reimer Larsen.

Favoritterne til at vinde 'Vild med dans' 2020 er Thomas og Merete

Thomas Evers Poulsen & Merete Mærkedahl (Foto: Henrik R. Petersen)
Thomas Evers Poulsen & Merete Mærkedahl (Foto: Henrik R. Petersen)

LÆS OGSÅ: Corona rammer 'Vild med dans': Disse dansere kan ikke deltage

På en andenplads er...

I aftenens 'Vild med dans'-finale finder man også danseparrene Albert Rosin Harson og Jenna Bagge samt Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst.

Hvem af de to par, der i aften danser sig til en andenplads, har 'Vild med dans'-eksperten Mathias også sit bud på.

- Vi må bare erkende, at Albert og Jenna er et virkelig populært par, som måske ikke får topkarakterer fra dommerne, men det gør de til gengæld fra seerne. Derfor vurderer vi også, at de ender på en andenplads, forklarer Mathias Reimer Larsen.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-Jenna: Albert har mødt hele familien

Men han understreger, at Albert og Jenna virkelig har overrasket i år, og derfor tør han heller ikke udelukke, at danseparret kan klare det endnu bedre end en andenplads.

- Hvis de laver en virkelig fed freestyle og får dommerne med sig – så kan de altså godt gå hen og vinde, lyder hans analyse.

Jenna og Albert må (måske!) nøjes med en andenplads

Jenna & Albert i i 'Vild med dans' program tre (Foto: Janus Nielsen)
Jenna & Albert i i 'Vild med dans' program tre (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Remee overvejede 'Vild med dans': Derfor blev det ikke til noget

Sidst, men ikke mindst!

Det fik skabt en del debat, da Mathias Reimer Larsen fortalte, at han som 'Vild med dans'-ekspert var skuffet over den populære danser Silas Holst i årets 'Vild med dans' - ikke mindst fordi Silas bestemt ikke mente, at kritikken var berettiget.

Men Mathias har ikke ændret sin holdning, og han vurderer da også, at finalistparret Silas Holst og Nukâka Coster-Waldau kommer sløjest ud af aftenens finale.

- De har selvfølgelig gjort det rigtig godt, siden de er nået til finalen. Men Silas har efter min vurdering manglet et eller andet i dette års 'Vild med dans'. Det håber jeg, han får tilbage næste år, slutter 'Vild med dans'-eksperten.

Nukâka og Silas må tage sig til takke med en tredjeplads, hvis man spørger 'Vild med dans'-eksperten Mathias Reimer Larsen

Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst (Foto: Henrik R. Petersen)
Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst (Foto: Henrik R. Petersen)

LÆS OGSÅ: Silas Holst deler helt særlig oplevelse: "Er du på røven?"