Efter Tommy Ahlers investering i 'Bælg': Meget er ændret
Efter optagelserne til 'Løvens Hule' skete der noget, der ændrede virksomhedens kultur.
I aftenens afsnit af 'Løvens Hule' er tidligere investor i programmet Tommy Ahlers tilbage, og her gør han investering i virksomheden 'Bælg', som ejes af Benjamin Jack Pedersen, Martin Hansen og Mikkel Præst.
LÆS OGSÅ: Tommy Ahlers gør comeback i 'Løvens Hule'
Artiklen fortsætter under videoen af Jacob Risgaard fra 'Løvens Hule'.
Tommy investerede 350.000 for 15% af virksomheden.
- Vi havde det godt med den investering. Vi ved, at Tommy er sindssyg dygtig, fortæller Benjamin til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Christian Degn søger drømmebolig: Tilbage til Jylland
Siden optagelserne i august, er der sket meget i virksomheden.
Hvad man blandt andet ser i 'Løvens Hule', så bryder Benjamin sammen under præsentationen, når samtalen falder på antallet af arbejdstimer og arbejdspres, og især mængden af arbejdstimer har de haft fokus på.
- Vi har skabt en helt anden kultur mellem os. Selvfølgelig skal vi nå tingene, og alle varer skal ud, men vi har også alle sammen familie. Det er ikke fra kl. 18-21, at vores forretning bliver 200% mere værd, men det er i det tidsrum, vi kan ødelægge vores familie 200%. Så det er blevet okay at holde fri, fortæller Benjamin.
LÆS OGSÅ: Husker du 'Moonboon' i 'Løvens Hule'? Millionerne vælter ind
Det var især én episode kort efter optagelserne til 'Løvens Hule', der fik de tre iværksættere til at lave en drastisk kulturændring.
- En uge efter optagelserne stod jeg på Aarhus Food Festival for sjette messeweekend i streg, og pludselig kunne jeg slet ikke huske mit eget navn, og jeg kunne ikke huske, hvad produktet eller varianterne hed, så jeg var nødt til at gå. Det var her, hvor jeg tænkte, nu stopper festen, fortæller Benjamin.
Ifølge Benjamin har det taget tid at acceptere, at man ikke kan arbejde alle timer i døgnet.
- Det har taget tid, men vi har indset, at hvis vi ikke er her, så er der ingen virksomhed, slutter Benjamin.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde udnyttet i falsk reklame