EFTER EXIT: Trine blev manipuleret til sit valg

Trine måtte pakke kufferten efter få dage på 'Paradise'.

Hun havde knapt nået at pakke kufferterne ud, så skulle de pakkes igen. Trine blev nemlig sendt hjem i dagens 'Paradise'-afsnit, og med sig tog hun Nikolaj. Ham havde hun nemlig udpeget som sin allierede, og det var ikke nok. Kun Anne P og Anne K stemte på modstanderne, Jonas og Lea, og det var altså ikke nok.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Den første ‘Bachelor’-date ender helt skidt

Spørger man Trine, ville hun da også ønske, at hun havde valgt anderledes:

- Den dag i dag ville jeg ønske, at jeg havde hjulpet Jonas. Jeg troede bare, både Mathias og jeg var et sted i vores liv, hvor vi kunne vise os som to voksne mennesker, forklarer Trine Realityportalen og uddyber:

- Så jeg syntes, Mathias havde fortjent en længere rejse, da jeg vidste, hvor meget den mand virkelig elsker 'Paradise Hotel'. Så havde håbet, han havde givet mig den samme chance. Men sådan var det ikke oppe i hans hoved. Han er bare et manipulerende menneske, jeg intet har tilovers for! Han er en kæmpe nar, der ikke havde de samme tanker om mig, som jeg havde om ham.

LÆS OGSÅ: CHOK: 'Paradise'-dates tager voldsom drejning

For god af sig

Trine og Mathias tjekkede ind blot dage, før hun tjekkede ud igen. De to blev kærester efter at have deltaget i sæson 14, men de gamle følelser havde intet med Trines valg at gøre.

- De gamle følelser er væk for længst! Men derfor vil jeg gerne stadig hjælpe ham ind i et spil, jeg synes, vi begge fortjener, fortæller Trine, der er hundrede procent ovre Mathias.

- Jeg har ingen følelser for ham. Men man kan da godt vise sig som den gode ekskæreste, der også tænker lidt på andre. Men det er bare min personlighed, der er alt for god. For det er gang på gang, det sker for mig, og jeg lærer aldrig af det. Tænk, at det kan være et problem altid at være så sød og rar ved andre mennesker. Det er min svaghed.

LÆS OGSÅ: WOW: Så langt henne er Mathilde Gøhler