Efter 34 sæsoner: Nu slutter ikonisk program
Efter 17 år og mere end 600 afsnit ruller sidste sæson af De unge mødre over skærmen i oktober.
I reportageserien De unge mødre har danskerne gennem mere end 17 år fulgt en række modige unge mødre og deres familier gennem hårde fødsler, tvangsfjernelser, forlovelser, skilsmisser og alt det, der kan høre sig til, når man som ung kvinde vælger at få et eller flere børn.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører kønnet
Men den tid er slut nu. Det populære Warner Bros. Discovery-program får snart premiere på sin 34. og sidste sæson.
LÆS OGSÅ: Philip May stiller op til valg
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Realityportalen møder Camilla Framnes fra ‘De unge mødre’ til ‘Vi elsker 90’erne’ i Rødovre...
Stop mens " legen er god"
Første sæson af den populære reportageserie blev først sendt i 2005 på TV Danmark. Siden hen er De unge mødre blevet den længst kørende reportageserie i Danmark. Når sæson 34 slutter, har der været sendt 634 programmer.
- Der er flere generationer af danskere, som er vokset op med De unge mødre på skærmen, og som har haft fornøjelsen af at se dem og deres børn vokse som mennesker og familier. Det helt særlige indblik, som det er at få lov til at følge de medvirkende i nogle af deres bedste og værste stunder, vil vi gerne takke dem alle for, siger nordisk programdirektør for Warner Bros. Discovery Pil Gundelach Brandstrup og fortsætter:
- Når det er sagt, mener vi, at det er den rette tid at stoppe, mens legen stadig er god. De unge mødre var både kontroversielt og nyskabende, da det tonede frem på skærmen i 2005, og et af vores erklærede mål er netop at udvikle formater, som kan udfordre seerne. Så det bliver et pænt farvel til De unge mødre, hvilket giver plads til, at vi kan bruge tid og energi på at udvikle nye formater, som måske kan blive deres tids ”De unge mødre”, men det er klart, at det bliver en tung arv at løfte.
LÆS OGSÅ: Mette Bluhme Rieck afslører: Her blev jeg friet til
Skaberen af det kontroversielle program, Kaare Sand, mener at "De unge mødre" har indtaget en plads i dansk tv-historie. - Og selvom vi slukker kameraet for denne gang, så findes der stadig unge mødre rundt omkring i landet, som forsøger at få en hverdag til at fungere på godt og på ondt. Jeg er meget taknemmelig over den store tillid, alle de medvirkende har vist mig og redaktionen i årenes løb. LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldberg viser alt: Mit private paradisFølg med i sidste sæson fra 21. oktober på discovery+. Her vil man blandt andet kunne se flere gengangere fra den forrige sæson, heriblandt Cecilie, Majbrit og Pauline.