Dronningen modtager ærespris

Hendes Majestæt er blevet hædret med Danske Talers Ærespris.

Er du én af dem, der bare ikke kan vente på at klokken slår 18.00 nytårsaften, fordi du bare skal høre Dronning Margrethes nytårstale? I så fald, så er der godt nyt fra det danske kongehus.

Hendes Majestæt Dronningen har nemlig modtaget Danske Talers Ærespris for en livslang og attråværdig talekunst, skriver det danske kongehus på Instagram.

LÆS OGSÅ: Eksklusivt interview med Dronningen: Løfter sløret for næste års ballet

Prisen blev overrakt under den årlige konference for taleskrivere, Logograf. Det var det tidligere folketingsmedlem Bertel Haarder, der havde æren af at overrække prisen til Hendes Majestæt.

Kongehuset oplyser også, at Dronning Margrethe også modtog bogen "Dronningen Taler", der ser tilbage på hendes taler gennem de seneste 50 år.

LÆS OGSÅ: Dansk stjerne i stor sorg: Har mistet sin far