(Foto: Peter Hauerbach)
(Foto: Peter Hauerbach)

Dommeren fra 'Sukkertoppen' har store ambitioner

Nikolaos Strangas skruer ned for sit konditori og op for nye projekter

Han er den ene halvdel af dommerduoen i TV 2’s kageprogram 'Sukkertoppen'. En opgave han primært sagde ja til for at gøre danskerne opmærksomme på det konditorfag, han elsker og brænder for.

Men græskfødte Nikolaos Strangas vil mere end det. Og han vil mere end sin Dessert Boutique med tilhørende mikrobageri i København.

- Jeg vil gerne lave noget cool. Jeg vil gerne ud i verden. Vi har nogle planer, og vi har nogle projekter i gang. Et lille konditori var fint for seks år siden, men jeg vil gerne noget nyt og spændende, siger han til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Vinderne af ‘Sukkertoppen’: Programmet har udfordret vores forhold

Det er da også derfor, at Nikolaos lige nu kun er i sit konditori to til tre gange om ugen. Han vil have energi til at fokusere på sine nye projekter. Han er dog fåmælt, når det kommer til at løfte for meget af sløret for, hvad det er for nogle projekter, han har i ærmet.

- Jeg kan sige, at halvdelen kommer til at smage lidt af Grækenland, og halvdelen kommer til at smage lidt af kage, fortæller han med et smil.

Selvom han flere projekter i ærmet, er Nikolaos Strangas klar til at tage dommertjansen i 'Sukkertoppen' endnu engang, hvis programmet vender tilbage med en ny sæson.

- Jeg vil meget gerne være med igen, men det er selvfølgelig TV 2, der bestemmer. Jeg har haft det godt og sjovt, det er helt sikkert, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Stor succes: Så mange så ‘Sukkertoppen’-premiere

LÆS OGSÅ: Mette Blomsterberg: Derfor har jeg sagt ja til at blive vært på ‘Sukkertoppen’

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om ‘Den store bagedyst’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.