Diva-Maria er med i 'Paradise Hotel'

I Mexico er de i fuld gang med at optage til en ny omgang 'Paradise Hotel'. Tidligere i år var af Paris Hilton på besøg, og nu er det Maria Hyllebergs tur til at indtage hotellet.

Maria Hylleberg de Pineda har de sidste år på TV3 været synonym med fest og farver. Og selvom hun har bedyret, at hun var vokset fra Sunny Beach, så er hun tilsyneladende ikke vokset fra fest og farver. Seoghoer.dk kan nemlig idag berette, at hun nu skulle være at finde i Mexico.

Realityportalen har undersøgt historien, og den er god nok. Ifølge en kilde tæt på Maria, som ønsker at være anonym, har hun forhandlet med TV3 om deltagelse i 'Paradise Hotel' siden juni, og hun rejste onsdag den 14. november.

- Hun vidste ikke, hvad ben hun skulle stå på, jeg mener, at de ringede og spurgte hende, altså uden første casting mm. Men da det nærmede sig var hun glad for beslutningen og ville gerne afsted og have mere fame, fortæller den anonyme kilde, som Realityportalen kender identiteten på.

Vi har forsøgt at få fat på Maria selv for at få en kommentar, men det har ikke været muligt, og hvis historien holder vand, så er der en god grund til, at hun er umulig at træffe.

LÆS OGSÅ: Paris Hilton i dansk 'Paradise Hotel'

Er angiveligt på ferie i Spanien

Maria forlod nemlig Danmark forrige onsdag, og skal altså eftersigende allerede være kommet ind i programmet, hvis optagelser slutter om mindre end en måned.

- Hun har fortalt ved flere lejligheder med sine venner til stede, at hun skal være med i 'Paradise Hotel". Hun bliver smidt ind i optagelserne, cirka en måned før de slutter, fortæller en kilde til Se og Hør.

Maria har tidligere omtalt en månedlang ferie her i efteråret overfor Realityportalen.dk, og det er da også selv samme ferie, som hun overfor Se og Hør brugte som påskud, da de inden afrejsen udspurgte hende om deltagelsen i 'Paradise Hotel'.

- Nej, jeg skal skam ikke til Mexico. Jeg skal besøge noget familie i Spanien i en måned, fortalte Maria til bladet.

TV3s pressechef Søren Hedman vil hverken be- eller afkræfte historien om, at Maria er i Mexico og deltager i 'Paradise Hotel', da Realityportalen.dk fanger ham.

LÆS OGSÅ: Pressechef om PH13: Det bliver en fantastisk sæson

Husk at følg med her på siden, hvor vi løbende bringer de nyeste nyheder om 'Paradise Hotel 2013'. Og så snart at programmet går i luften, dækker vi samtlige afsnit, deltager mv. tæt.

http://www.youtube.com/watch?v=iThb7BsStbc

 Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.