Diva-Julie raser: Jeg har rytme

Julie havde problemer med at få klodsen mellem benene til at skyde bolden fremad i aftenens afsnit af ‘Divaer i junglen’. Det førte til uvenskab på blondine-holdet.

Af Ida Reihs Andersen - 5. marts 2013 kl. 11:26

Bølgerne gik højt i gårsdagens afsnit af ’Divaer i junglen’. Både Patrick og Maria var utilfredse med Julies præstation i diamantdysten, og særligt Marias reaktion gjorde Julie sur.
– Det er så nederen, at en drengepige som Maria skal sige, at jeg skal tage at få noget rytme i kroppen. Det var jo så nemt for hende at sige, når hun bare skulle stå oppe med gongonen og spille dum for enden, siger Julie til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Diva-Maria vil være strisser
Har altid danset
Marias kommentar gjorde især Julie sur, fordi hun har gået til dans, siden hun kunne gå. Derfor mente Julie ikke, at det var hendes rytme, som var grunden til, at hun havde problemer med at skylde bolden fremad.
– Jeg har rytme, og det gik jo godt til at starte med, men jeg er boldmongol. Alt hvad der indebærer spil med en bold, er jeg en tumpe til, og jeg har altid kunne grine af det. Jeg havde bogstaveligt talt gravet min egen grav. Alt det grus var som en grusgrav for fødderne af mig, og jeg kæmpede og kæmpede, slår Julie fast.
Julie blev også sur over Patricks reaktion. Han valgte nemlig at gå.
– Patrick reagerede rimelig egoistisk, for det er jo bare et spil. Vi var venner hjemmefra, og jeg ville aldrig have reageret så skabagtigt, men Maria irriterede mig bare, og så eskalerede det.
LÆS OGSÅ: ‘Fristet’-Joanna beskyldes for telefonfis
Alle kan blive vrede
‘For lækker til love’-divaen er kendt som den høflige og søde pige, men i Ecuadors jungle løb temperamentet altså af med hende. Selv mener Julie ikke, at hun overreagerede, da hun blev sur, fordi hendes vrede er taget ud af en sammenhæng.
– Jeg tror, at de fleste tror, at jeg er ih og åh så sød, fordi jeg altid behandler mine dates ordentligt i ’For lækker til love’, ligesom jeg heller ikke var efter Pernille eller uvenner med andre i junglen. Men altså, alle mennesker kan blive vrede, og der havde jeg bare fået nok af Maria, siger Julie og fortsætter:
– Denne side, som I for første gang så, det er mig, men det er taget lidt ud af en større fight mellem mig og Maria.
LÆS OGSÅ: Joanna: Derfor fik jeg ringen
‘Jeanette var på min side’
Heldigvis var det ikke alle, som hidsede sig op over Julies manglende evner med en bold. Jeanettes reaktion gjorde nemlig Julie glad.
– Jeanette var sød og forstående. Hun er meget menneskelig og var min veninde dernede. Vi grinte bare lidt af det



. Jeanette bakkede mig op, for hun var også uvenner med Maria, lyder det fra divaen.
LÆS OGSÅ: Geggo jubler: Jeg overlevede
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.