Det skal de kendte i vinterferien: Sol, spa og spiritualitet

Vinterferien er lige om hjørnet, og det er for mange lig med hygge, gode oplevelser og nærvær med familien. Læs her, hvad disse kendisser har på programmet.

Ned til kænguruerne

– Vi skal til Australien i to en halv uge. Så vi glæder os til sol, varme, koalaer, kænguruer og hygge, lyder det begejstret fra danseren Jenna Bagge, 33, der rejser med skuespillerkæresten, Albert Rosin Harson, 20.

(Foto: Henrik R Petersen)

LÆS OGSÅ: Grev Nikolai deler private feriebilleder

Tur til Tanzania

– Vi skal med mine svigerforældre til Tanzania, så mine børns elskede morfar kan vise os alle sammen det land, som han lavede en lang række dokumentarfilm fra i 70’erne og 80’erne. Så det bliver lidt af en oplevelse for alle aldre, fortæller tv-vært Mattias Hundebøll, 40.

(Foto: Klaus Bo Christensen)

Stævne i Spanien

– Jeg skal til stævne i Spanien, og familien kommer og støtter mig, fortæller springrytteren Tina Lund, 42, der kan forvente god opbakning fra fodboldspiller-manden, Allan Nielsen, 51, og parrets to børn, Louis på 10 år og Lilly på seks.

(Foto: Bo Nymann)

LÆS OGSÅ: Amalie til premiere med datteren: Undgår pressens spørgsmål

Arbejdshest

– Jeg skal lave det, som jeg plejer. Arbejde, arbejde, arbejde. Mig og Mulle (red. Gustavs kæreste) skal forbi diverse Menu-forretninger, fordi vi lige er kommet ind der med vores produkter. Selvfølgelig skal vi også være sammen med vores dejlige hund Bella, fortæller 32-årige Gustav.

(Foto: Klaus Bo Christensen)

Ro på

– Vi skal bruge en del af vinterferien i vores sommerhus ved Sejerøbugten, hvor vi bare skal nyde kvalitetstid med hinanden og pigerne. Hjemmebagte vafler til morgenmad,ild i brændeovnen og tegnefilm i flimmerkassen, fortæller politiker Mette Abildgaard, 34.

(Foto: Klaus Bo Christensen)

LÆS OGSÅ: Natalie Madueño fra ‘Den som dræber’ danner par med stjerne fra ‘Sygeplejeskolen’

Wellness med pigerne

– Jeg har åndssvagt travlt, men jeg håber, at der kan blive til et par overnatninger et sted, hvor hele familien kan slappe af. Pigerne vil enormt gerne et sted med spa og wellness, så det, håber jeg, lykkes, fortæller tvvært Kristian Bech, 47.

(Foto: Klaus Bo Christensen)

Energi-boost

Steen Langeberg, 46, skal til Florida med sin kone, Juliane, og parrets tre børn Maja på otte år, Christian på fem og Karen fra maj 2022. – Vi har lejet et hus med pool. Og så skal jeg nok også ud at spille en runde golf eller to. Vi har været i Florida en del gange om vinteren, og det er altid et kæmpe energiboost, lyder det fra tv-værten.

(Foto: Henrik R Petersen)

LÆS OGSÅ: Dronningens sygejournal: Frisk forstand, men kroppen knirker

Personlig rejse

– Jeg rejser alene til Costa Rica, hvor jeg skal lande i mig selv. Jeg skal på en indre rejse på et meget magisk og spirituelt sted. Jeg tager af sted i 10 dage, hvor jeg skal arbejde kærligt med mig selv, fortæller Ditte Julie Jensen, 35.

(Foto: Klaus Bo Christensen)

LÆS OGSÅ: Store konsekvenser for Umut og kæresten: Vi har mistet venner