Foto: Krestine Havemann/SBS
Foto: Krestine Havemann/SBS

'De unge mødre'-Melissa: Kæresten har friet

Livet tilsmiler den unge mor i disse dage.

Melissa Nethe Ploug fik ikke en nem start på livet som ung mor, da sønnen Joshua fik meningitis. I dag er sønnen for længst rask, men det er ikke det eneste lyspunkt i den unge mors liv. Kæresten har nemlig friet til Melissa.

- Vi har været sammen i mere end fem år med op- og nedture og brud for at finde sammen igen. Vi har opdaget, at vi ikke er hele uden hinanden, og derfor ved vi, at vi vil det her sammen, siger den unge mor til Realityportalen.dk.

Hvordan frieriet fandt sted, vil Melissa ikke afsløre. Men måske kommer det frem under 'De unge mødre Talkshowet', som bliver optaget i dag i anledningen af programmets 10-års jubilæum.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes: Sådan går det med vægttabet

Afsluttet uddannelse

Det sidste halve år har Melissa ikke kun brugt tid på sønnen og kæresten, for bøger og opgaver har nemlig været en stor del af hendes liv.

Sliddet med lektier har ikke været forgæves, for nu kan den unge mor kalde sig Kontorassistent med speciale i offentlig administration. Endda med et 10-tal i sin afsluttende eksamen.

- Jeg er ualmindelig lykkelig og lettet, siger den unge mor og tilføjer:

- Det er en 4-årig uddannelse, der har været klemt sammen til et halvt år, så det har været tungt.

Selvom Melissa nu kan føje Kontorassistent uddannelsen til sit cv, så stopper hun ikke her. den unge mor vil nemlig læse videre til advokatsekretær. Og så skal der naturligvis planlægges bryllup, hende og kæresten venter dog til 2016 med at blive gift, så der er god tid til forberedelsen.

LÆS OGSÅ: Ung mor starter uddannelse

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.