(Foto: Krestine Havemann/SBS)
(Foto: Krestine Havemann/SBS)

'De unge mødre'-Melissa afslører: Sådan gik fødslen

Den unge mor løfter sløret for, hvordan fødslen af hendes anden søn forløb i sidste uge.

'De unge mødre'-deltageren Melissa Nethe Ploug blev i sidste uge mor til en lille søn. Graviditeten havde været lang og hård, og til sidst i forløbet var Melissa utålmodig og ville bare gerne have ham ud.

Det fik hun altså den 3. februar, efter hun havde haft veer siden aftenen før. Her var hun første gang i kontakt med hospitalet klokken 22:45, og lidt mere end halvanden time senere var hun igen i kontakt med dem og fik at vide, at hun skulle komme derud.

- "Shit, nu er det nu," nåede jeg at tænke, inden jeg fik vækket René og fortalte ham, at det var nu. Han fløj op af sengen og hoppede hurtigt i tøjet, fortæller Melissa, der herefter fik anskaffet barnepige til sønnen Joshua, til Realityportalen.dk.

- Og så var vi altså på vej på Hvidovre. Jeg husker turen som enormt lang og bumlet, fordi jeg var så nervøs og havde så ondt. Men vi ankom og blev placeret i et rum, indtil jeg var i aktiv fødsel - og så kaldte fødestuen halvanden time senere.

Artiklen fortsætter under videoen

Kan du huske Amanda Sisses hårde fødsel, der bestemt ikke gik smerte- eller problemfrit. Se videoen herunder og se andre vilde fødsler HER.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor har født

"René var min klippe"

Herefter gik det forholdsvist hurtigt for den unge mor, der havde stor støtte fra kæresten René i hele forløbet.

- Det hele var så overvældende, og jeg havde nerverne helt uden på tøjet. Jeg var så glad for, at jeg havde René ved min side hele tiden. Han var den bedste støtte, og uanset hvad jeg gjorde eller sagde, så var han der bare!

- Der ingen tvivl om, at han er min klippe, for uanset hvad vi har gennemgået, så har vi klaret den sammen. Og selv om Joshua (Melissas søn fra et tidligere forhold, red.) ikke er Renés biologisk, vil der ikke blive gjort forskel på dem. Vi er fælles om det hele, slår Melissa fast.

Men 'De unge mødre'-deltageren kunne ikke få sin nyfødte søn op til sig umiddelbart efter fødslen.

- Han var født med den korteste navlestreng, jordmoderen nogensinde havde set. Den rakte kun til min navle, og han kunne derfor ikke komme op og ligge på mit bryst, før René havde klippet den over, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Geggo jubler: Jeg fik min drømmefødsel

Problemer efter fødslen

Den korte navlestreng var dog ikke det eneste problem, der opstod lige efter fødslen. Melissa blev ramt af feber under forløbet, og det påvirkede den nyfødte søns infektionstal og tvang dem til at være indlagt i et par dage med masser af prøver.

- Men vores lille stolthed er igen okay, og vi er nu hjemme og nyder alt ved vores nye tilværelse med vores drenge, der er begge ønsket, siger Melissa og fortsætter med at fortælle, at Joshua har taget godt imod den nyfødte.

- Joshua så sin lillebror for første gang på hospitalet seks timer efter fødslen, og stoltheden lyste op i hele lokalet. Mit hjerte smeltede fuldstændig, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Ung mor taler ud: Min eks-kæreste bankede mig

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.