'De unge mødre'-deltager har fundet kærligheden

Det var planen, at de skulle tage det med ro, men nu er den lykkelige unge mor gået all in på kærligheden.

Lykken er stor hos 'De unge mødre'-deltageren Victoria Mathilde Damkjer. Hun har nemlig haft besøg af Amor, der har ramt plet i en sådan grad, at den 23-årige unge mor nu ikke længere er en del af singlemarkedet.

Det er 24-årige Ole, der har fået Victoria væk fra singlemarkedet. (Foto: Privat)
Det er 24-årige Ole, der har fået Victoria væk fra singlemarkedet. (Foto: Privat)

Den udkårne er 24-årige Ole Olesen, som Victoria har kendt i halvandet år, efter hun mødte ham gennem en fælles kammerat. Og allerede fra start var der god kemi.

-  Vi klikkede bare med det samme! Og siden da har vores venskab og forhold bare udviklet sig. Vi har simpelthen ikke kunnet undvære hinanden, siden vi mødte hinanden, fortæller en lykkelig Victoria til Realityportalen.dk.

TAG TESTEN: Hvilken deltager fra ‘De unge mødre’ er du?

Godkendt af sønnen

Victoria og Ole startede som venner, men ret hurtigt fandt de ud af, at de gerne ville mere. Det seneste år har de derfor været kærester on/off, indtil de i slutningen af oktober valgte at springe officielt ud som kærester. Og selv om det ikke var planlagt, så er den unge mor glad for, at de gjorde det.

- Det var faktisk slet ikke meningen, at vi skulle være kærester nu, da vi var enige om at tage det stille og roligt og se, hvor det ville føre hen. Men det føltes bare så rigtigt og naturligt i momentet, så vi blev enige om bare at springe ud i det. Og det er jeg simpelthen så glad for, at vi gjorde, siger Victoria.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’: Julie og Victoria har sluttet fred

- Jeg faldt faktisk for ham som helhed. Han har en udstråling, som jeg aldrig har oplevet før, og jeg har altid kunnet være 100 procent mig selv i hans selskab. Vi har det bare skide godt sammen, så det er fantastisk, fortæller hun.

Parret har endnu ikke planer for, hvad der skal ske i fremtiden. I stedet tager de det roligt og nyder bare hinanden og Victorias søn, Noah, der fylder fem til februar og allerede har mere end godkendt sin mors nye kæreste.

- Han har faktisk kendt Noah i over et år nu, og de er super glade for hinanden. Der har aldrig været noget at sætte en finger på, når det kommer til hans forhold til Noah. Det gør mig så glad, at de er så gode ved hinanden, siger Victoria.

LÆS OGSÅ: Ung mor venter tvillinger: Nu kender hun kønnene

Pause fra 'De unge mødre'

I øjeblikket kører der en ny sæson af 'De unge mødre' over skærmen, men her kommer seerne ikke til at følge med i livet hos Victoria, Ole og Noah.

- Jeg holder en pause fra programmet lige nu, fortæller den unge mor, der dog slår fast, at hun ikke er stoppet permanent.

- Jeg kunne bare ikke lige få det til at passe ind i hverdagen. Og så var der andre ting, som krævede min fulde opmærksomhed, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Populær ung mor trækker sig fra programmet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.