Dagens julegodte: Susan K græd 14 nætter over julemanden

Mosteren afslørede julemanden - så i stedet sætter den smukke pige stor pris på julemusikken og den lækre mad.

Susan K holder jul hjemme ved sin mor i selskab med sin lillebror, far, morfar og stedfar. Og efterhånden som hun er blevet ældre, sætter hun pris på anderledes ting på den traditionsfyldte aften.

- Det bedste ved julen er julemusikken og maden ... jo ældre man bliver, jo færre gaver... øv øv, fortæller Susan K til Realityportalen.dk.

Skal 'Divaer i junglen' vinde titlen som årets realityprogram? Stem her

Evig stiv i december

Selvom man kunne fristes til at tro, at den festglade pige er glad for de mange julefrokoster, som december byder på, så er det ikke tilfældet. Langt fra faktisk.

- Det værste ved julen er alle de julefrokoster, man skal nå. Man er jo evig stiv i hele december måned, slår hun fast og tilføjer, at hun absolut heller ikke er fan af al den sjap, som tøvejret fører med sig.

Så derfor ønsker den smukke pige sig hverken kulde, sne eller sjap.

- Mit største julegave ønske i år er nok, at min søde, lille bil går igennem syn, for der skal en del reparationer til. Og når at vinde i Lotto nok ikke er muligt, så håber jeg bare på det - og at alle får en god juleaften.

LÆS OGSÅ: Dagens julegodte: Joachim og julesex

Julemanden kom på besøg

Julemanden er altid fast inventar juleaften - eller der er i hvert fald tydelige tegn på, at han har været forbi.

- Julemanden kommer da altid på besøg hos os - han spiser i hvert fald min risengrød, den lille bandit, griner hun.

Men hun ved godt, at manden med rensdyrene ikke er ham, som kravler ned gennem skorstenen og lægger gaver i julesokken.

- Jeg holdt selv op med at tro på julemanden, da min moster engang kom ind og vækkede mig med et "shhh", hvorefter hun fyldte min fætters strømpe med slik. Jeg græd i 14 dage hver nat, afslører hun overfor Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Dagens julegodte: Kia holder jul i familiens skød

Iphone 4 er det bedste

Men selvom det nu ikke er julemanden, som kommer med gaverne, så kan man godt være meget glad for de gaver, man får af de nærmeste.

- Den bedste julegave, jeg nogensinde har fået, er min Iphone 4, som jeg fik af en ekskæreste.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.