Cougarkvinden Malene ude efter blot én etape

Malene måtte efter en enkelt etape af ’Et ton cash’ se sig slået i duel mod kaptajnen Asmus.

Malene, der har medvirket i reality-programmer så som ’Cougarkvinderne – jagten på ungt kød’ på TV2 og ’For lækker til love’ på TV3, forlod ’Et ton cash’ efter aftenens afsnit.

Det skete efter en duel mod etapens kaptajn Asmus. Malene nåede dog kun kort at snuse til millionerne, da denne etape både var hendes første og sidste.

Selvom det var Asmus som gav hende dødsstødet i duellen, peger Malene stadig på ham, som den rigtige vinder af ’Et ton cash’.

- Det er jo ikke noget at hidse sig op over. Jeg havde selv smidt mig hjem, hvis jeg havde været Asmus, siger Malene til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg så Asmus som den der store, rolige, fattede klippe af en mand. Han havde hele overblikket og alt overskuddet. Asmus er min gud. Jeg ser ham som den rigtige vinder og ønsker, at han vinder det hele.

LÆS OGSÅ: Flotte Fyr: Druk ødelagde mine vinderchancer

Kom til skade i programmet

Malene forklarer til Realityportalen.dk, at hun siden programmets start har døjet med en skade i benet.

- Jeg var med på den første optagelse, hvor jeg kom til skade i klitterne på Skagen. Det var meget koldt, og jeg havde ikke tænkt på at varme op. Så jeg satte i løb, tog fire skridt og skreg, fordi min læg fik en svær muskelforstrækning.

Hun var dog ikke i tvivl om, at hun ville blive klar igen. Men i aftenens afsnit var det alligevel en svækket Malene, seerne fik at se.

- Det var min egen skyld, at programmet var så hårdt for mig. Jeg fandt hurtigt ud af, hvad det vil sige at gå i høje hæle i 34 år og pludseligt at gå i hård træning i flade sko. Min overkrop fejler intet, det er ren muskelgranit, siger hun.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’: Amalie håner de danske medier

Penge til datteren

Malene afslører overfor Realityportalen.dk, at hun havde en helt særlig grund til at melde sig til ’Et ton cash’.

- Mit mål med at vinde de 'cool cash' var helt klart at købe en lejlighed til min datter. Og så ville jeg give resten af pengene til velgørenhed, siger Cougarkvinden.

Hun tilføjer, at hun ikke tidligere har fortalt, hvad pengene skulle gå til, hvis hun vandt programmet.

LÆS OGSÅ: Gravide Anna Due: Det er hårdt uden Martin

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.