Connie Nielsen om sønnernes opdragelse: De skal selv gøre rent

Sådan opdrager Hollywoodstjernen Connie Nielsen sine sønner.

Den nordjyske opdragelse og kvindefrigørelse er nogle af ting, som Hollywoodstjernen Connie Nielsen har bragt med sig fra Elling nord for Frederikshavn til solrige Californien i USA. Her bor hun til dagligt med sin 14-årige søn, Bryce, hvis far er Metallica-trommeslageren Lars Ulrich.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’ er tilbage: Her er datoen

Lige nu er Connie aktuel i Viaplay-serien ”Close to Me”, hvor hun spiller danske Jo, der bor i England med sin mand og to voksne børn. Især sønnen Finn er Jo tæt knyttet til, men forholdet udfordres efter Jos fald på en trappe og efterfølgende hukommelses- svigt.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se ‘Paradise’-parret Anne og Nikolaj snakke om fremtiden.

Kvinder med ben i næsen

Connie har også en 31-årig søn, Sebastian, og hun har aldrig lagt skjul på, at hun gennem årene med Lars Ulrich fik et meget tæt forhold til hans to sønner Myles, i dag 23 år, og Layne, i dag 20 år, som hun stadig kalder ”mine drenge”. Og med fire sønner i huset gennem tiden har Connie stået fast på opdragelse med et meget dansk syn på kvinder og ligeværdighed.

– Mine sønner kan lide kvinder, som har ben i næsen. Jeg tror dog også, at det nogle gange kan være tungt for drenge at vokse op med sådant et feministisk syn på tingene, som vi fik i Danmark i 80’erne. Der er meget snak om mandens rolle, og der har jeg været nødt til at være sikker på, at de forstår, at jeg ser dem som allierede, og ikke som modstandere, fortæller Connie Nielsen, 56. Hun skubber selv på for at gøre op med det traditionelle, utidssvarende kvindesyn.

LÆS OGSÅ: Nynne opløst i tårer: Nu er det helt slut med Robert Hansen

– Det har været svært for drengene at skulle stå op imod en kultur, som stadig gerne vil underkende kvinder i de små ting. De små kommentarer, de små kvindefjendtlige idéer, som stadig florerer i teenageland, og som vi aktivt som mødre og fædre er nødt til ikke at skubbe til side, ikke tage for let på og sige: ”Ahaha, det er sjovt”. Det ER ikke sjovt. Så må man nogle gange være den, der ikke har sans for humor.

Lærer at rense toiletter

Som travl skuespillerinde med jobs i hele verden og i en periode samboende med en verdensturnerende musiker, har Connie haft hjælp i hjemmet. Det har dog ikke gjort drengene forvænte.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne tilbage hos eksen

– Jeg har sagt til mine børn, at der ikke kommer rengøringsdamer ind på deres værelser, når de er fyldt 12 år. Det skal de selv klare. Jeg lærer dem, hvordan gulvet skal se ud, og hvordan man renser toiletter. Og det samme efter maden. Der bliver gjort helt rent i køkkenet. Ikke det der ”mandehåndvask” med tingene sat ved siden af opvaskemaskinen, fortæller Connie og slår fast:

– Jeg har ikke har tænkt mig at være med til at lægge et nyt læs på den næste generation af piger. Det kommer ikke fra mig. ”I skal selv kunne lave tingene uden spørgsmål, uden at det skal ødelægge jeres ægteskab”. For det skaber sgu spændinger, når der er ulighed.