Christiane raser over SKAT

Skat og afgifter tager glæden ved shopping fra Christiane Schaumburg-Müller

Af Lise Nygaard - 28. juni 2017 kl. 15:38

Mange sukker efter en garderobe lig Christiane Schaumburg-Müllers, som indeholder alt fra store skrud til klassiske buksedragter. Det er også en garderobe, iværksætteren har brugt mange timer på internettet for at skabe.
– Jeg er glad for netshopping, og jeg synes, at nettet har gjort det muligt for mig at være original. Engang var det indkøberne til butikker, der fandt de små brands. Nu lever vi i en tid, hvor de fysiske multibrandbutikker er ved at dø ud – i stedet er det flagshipstores, der møver sig frem.
– Så web er vejen frem, hvis man skal finde de gode tilbud og de skjulte talenter. I Danmark, på min computer, kan jeg sidde og finde en designer i Thailand og købe via hans webshop, skriver Christiane på ChriChri.dk.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Lenny redder kræftramte børn
Raser over told og skat
Men på trods af internettets mange fristende tilbud holder Christiane ofte pungen i lommen.
– Størstedelen af de webshops, jeg ender på, er altid placeret uden for Europa  – og så er der noget, der hedder told og skat, som går ind og forvirrer min købelyst, skriver hun i indlægget, der har fået titlen: “Ahhhhhh …. told og skat mig i R+&#%€ven“.
Derefter regner Christiane sig frem til, at hun vil ende med at betale 2325 kroner for en kjole, der oprindeligt kostede 1500 kroner.
– Det er altså på ingen måde den pris, jeg blev lokket af længere – og på ingen måde et godt tilbud. Jeg føler faktisk, at jeg skal til at betale overpris i forhold til varens reelle værdi.
SE BILLEDERNE: Her er Linses søstre
Ikke venner med Google
Men når Christiane har forelsket sig i en kjole på internettet, bliver hun stædig, og hun har prøvet diverse tilføjelser i sin Google-søgning for at frasortere webshops udenfor Europa.
– Når jeg for eksempel googler ‘red silk dress’, så kommer der en masse amerikanske ‘.com’-webshops op – måske fordi de er størst og har råd til at lave SEO, der kan give dem en god placering på google – og hvis jeg så skriver ‘red silk dress European webshop’, fordi jeg ikke vil se sider, der er baseret uden for Europa, så kan Google ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg mener. Så her er Google ikke min ven, skriver hun.
Men på trods af begrænsningerne er det altså lykkedes Christiane at skabe en af landet mest misundelsesværdige garderober.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-mor har fået hot hobby
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-fyr flytter hjemmefra
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.