Christiane afslører: Sådan friede kæresten

Nu fortæller Christiane Scahumburg-Müller i detaljer om kærestens frieri tilbage i februar.

'Vild med dans'-værtinden afslørede tidligt mandag morgen, at hun og milliardæren Daniel Åxman skal giftes.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Irina Olsen tager stilling til krigen i Ukraine til gallapremiere på ‘The Batman’ i CinemaxX...

Gennem online portalen ChriChri.dk forklarer den garvede tv-vært detaljeret om frieriet.

- Han friede på Valentinsdag, da vi var i den Dominikanske Republik. Det var helt perfekt. Det skete, mens vi sad og drak morgenkaffe på terrassen med udsigt udover vandet, fortæller den 40-årige skønhed og fortsætter:

- Vi vågnede og Daniel gjorde klar og lavede kaffe til os. Jeg skulle lige ordne noget arbejde, så jeg sagde, at jeg ville komme ud en halv times tid efter. Da jeg kom ud, gik han ned på et knæ og begyndte at beskrive, hvor godt vi havde det sammen. Jeg forstod slet ikke, hvad han havde gang i, så jeg overtog totalt samtalen og fortsatte i samme stil, indtil jeg fandt ud af, hvad der foregik.

LÆS OGSÅ: Nynne Larsen single igen: Jeg er bange for livet

Der er en helt særlig årsag til at Christiane har gået stille med dørene og først fortalt om forlovelsen i dag.

- Det er ikke, fordi det har været hemmeligt, men det føltes ikke rigtigt at fortælle det lige da det var sket, grundet det der sker i Ukraine, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Irina om krigen i Ukraine: Jeg har dårlig samvittighed

LÆS OGSÅ: Christiane viser ringen frem: Skal giftes