CHOK: Ung mor gravid efter sterilisation

Fire år efter sterilisationen blev den unge mor gravid med tvillinger.

I fem år kunne seerne på godt og ondt følge med i livet hos Louise Brylle Schmidt og børnene Mads og Julie frem til 2018. I de seneste år var manden Jesper og deres fælles søn, Mattheus, også med i reportageserien, men efter parrets bryllup stoppede de i serien, og man har siden kun kunnet følge dem sparsomt igennem de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Tabte kampen mod kræft: Ung mor sønderknust og i dyb sorg

Nu lukker Louise dog atter folk helt tæt på via sin Instagram, hvor man blandt andet de seneste måneder har kunnet følge hendes massive vægttab efter en fedmeoperation tilbage i juli måned. Den unge mor kunne næsten ikke få armene ned over vægttabet, og alt lod bare til at køre på skinner, men for et par uger siden, blev der vendt op og ned på hendes liv.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Mascha Vang fortæller om det migræneanfald, der var tæt på at sende hende ud af 'Vild med dans'.

- Som mange af jer ved, blev jeg for 4 år siden steriliseret efter en kamp for at få Mattheus gennem fertilitetsbehandling. Men så skete der noget frygteligt d. 19.10 i år. Jeg vågner den tirsdag morgen virkelig frisk og skulle til at drikke min morgenkaffe, men inden jeg nåede det, fik jeg pludselig voldsomt ondt i maven. Der går maks 30 sekunder, og så begynder jeg at besvime og falde om. Jeg får kravlet ind på badeværelset, hvor jeg atter igen falder om og besvimer ned på gulvet. Efter det får jeg vækket Jesper og råber, at han skal ringe 112 NU, skriver Louise på sin Instagram-profil og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathilde vil gerne være ung mor

- Jesper får ringet og tilkalder ambulancen, og de er der heldigvis efter 10 minutter. I mellemtiden forsvinder alt tid og sted for mig, og pludselig står de og snakker til mig. Jeg kan ærligt ikke huske ret meget, før jeg er i ambulancen på vej mod sygehuset. Fuld udrykning afsted og min puls er voldsomt lav. Jeg kommer ind på sygehuset, får morfin og kommer lidt til mig selv på trods af voldsomme smerter i maven. Jeg bliver skannet nedefra, hvor jeg hører graviditet, to og venstre side. Lægen fortæller, at jeg er gravid udenfor livmoderen i venstre side, at der er aktiv blod, og jeg skal opereres AKUT! Under en time efter ligger jeg på operationsbordet.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-fyr har friet til 'Vild med dans'-stjerne

Da Louise vågner nogle timer efter, får hun at vide, at hun har været gravid udenfor livmoderen og var cirka to måneder henne. Hun har mistet tre liter blod på grund af den aktive blødning i maven.

- Skæbnen ville, at jeg 4 år efter sterilisation blev gravid med tvillinger, som desværre jo ikke kunne overleve. Så til dem der har spurgt, hvorfor jeg var indlagt, det havde intet med min tidligere maveoperation at gøre. Det er pludselig gået op for mig, at man skal have det bedste ud af sit liv, man ved aldrig, hvornår det er for sent! Jeg var meget heldig, og jeg priser mig lykkelig over alt det positive, jeg har i mit liv, en ting er sikkert - jeg har lært at leve nu! Det er virkelig hårdt, MEN hver dag bliver bedre, slutter hun opslaget, som kan ses herunder.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne åbner op om forhold til Burhan G.