'Årgang 0'-Mathilde vil gerne være ung mor

Den tidligere 'Årgang 0'-stjerne har allerede lagt planer for fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at den smukke Mathilde Beuschau var lidt af en bestemt dame, da vi fulgte hendes syv første år i TV 2-succesen 'Årgang 0'.

Mathilde er nu blevet 18 år, men hun slår fast, at hun stadigvæk i dag ved, hvad hun vil med sit liv. Det betyder dermed også, at hun har helt styr på fremtiden:

- Jeg vil gerne være politibetjent. Lige nu går jeg på EUX, hvor jeg skal gå i to år, og derefter har jeg tænkt at få en elevplads - gerne i Forsvaret, hvor jeg kan sidde med noget kontor og administration. Det lyder ret spændende. Jeg kan først søge ind i politiet, når jeg er 21 år, så der er jo lige et par år til. Men man kan jo gøre noget forberedende, så det er nemmere at komme ind, fortæller Mathilde til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathilde og kæresten: Vi er som et gammelt ægtepar

- Jeg har altid været meget målrettet og haft en plan om, hvad jeg gerne ville. Det har så bare ændret sig lidt gennem årene, men der har altid været noget, fortsætter hun og tilføjer, at hun også har planer om at blive ung mor:

- Jeg skal hvert fald ikke være oppe i 30'erne, når jeg får børn. Det er helt sikkert. Også fordi mine egne forældre var forholdsvis unge, da de fik børn, og det, synes jeg, er ret fedt, fordi de ikke er så gamle nu. Sådan vil jeg også gerne selv have det, forklarer hun.

Se hele interviewet med Mathilde øverst, hvor hun også afslører, om hun stadigvæk er temperamentsfuld idag.

GALLERI: Kan du huske ‘Årgang 0′-børnene som små?

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathildes søskende: Sådan har vi det i dag