(Foto: Klaus Bo Christensen)
(Foto: Klaus Bo Christensen)

CHOK! Gustavs fitnesscenter går konkurs

Realitydeltageren ejede fortsat 20 procent af det fitnesscenter, som han tidligere i år solgte. Nu er virksomheden begæret konkurs.

I starten af 2019 solgte Gustav Salinas Andersen sit fitnesscenter i Hillerød, men han trak sig ikke helt ud af virksomheden. Efter salget forblev han som investor og ejede 20 procent af virksomheden, men nu er fitnessprojektet i Hillerød helt slut.

Af CVR-registret fremgår det, at virksomheden er blevet begæret konkurs, og Gustav bekræfter over for Realityportalen, at den er god nok. Han slår dog fast, at han ikke har haft noget med den daglige drift at gøre, siden han solgte firmaet, og derfor tager han heller ikke konkursen så tungt.

- Det er ikke noget, der har den store betydning for mig, og det er ikke noget, der har kostet mig ret meget, lød det fra Gustav, som ikke havde det endelige beløb på daværende tidspunkt.

Efter en snak med sin advokat og revisor vendte Gustav kort efter tilbage med det endelige beløb.

- I forhold til regnskabet har jeg tabt fire kroner. Så det er jo en meget sørgelig dag, griner han.

SE BILLEDET: Her er Gustavs kæreste

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Gustav kørte 'De unge mødre på slottet'-deltagerne gennem en omgang balletræning.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vinder er blevet forlovet

De fire kroner er det indskud, han i sin tid lagde i firmaet, mens der formentlig også er noget inventar og andre værdier, han nu ikke får del i. Men uanset hvad er det ikke noget, han tager så tungt.

- Nogle ting taber man på, og andre ting vinder man på. Så længe man ikke taber hver gang og har overskud på den lange bane, så går det hele nok, siger Gustav og understreger, at hans andet fitnessprojekt, FitnessNu har succes.

- Det går rigtig fint. Jeg hygger mig, og jeg har lige købt en ny erhvervsejendom. Det ville jeg ikke have fået lov til, hvis der var problemer. Jeg bor også stadig i siloen, og det kan de færreste nok, hvis det går dårligt, griner han.

LÆS OGSÅ: Gustav efter endt forhold: Jeg har aldrig været så lykkelig

Af Statstidende fremgår det, at 'Fitness når det er bedst IVS' fremgår det, at Skifteretten i Hillerød har taget firmaet under konkursbehandling efter begæring modtaget den 31.07.2019.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kuratoren, Anders Ole Bendtsen. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Allan Kim Gercke Malmdorf, der står som ejer af de sidste 80 procent. Det vides derfor ikke, hvorfor firmaet er blevet begæret konkurs, og hvor meget det drejer sig om.

LÆS OGSÅ: CHOK! Stjerne trækker sig fra ‘De unge mødre’