CHOK: 'Catfish'-stjerne fundet død - Her & Nu

CHOK: 'Catfish'-stjerne fundet død

Den blot 23-årige realitydeltager har mistet livet, bekræfter MTV.

Af Jonas Sand - 6. maj 2016 kl. 08:30

Ashley Sawyer fra MTV-serien ‘Catfish’, hvor deltagerne får mulighed for at møde personer, som de ellers kun har talt med over internettet, er blevet fundet død i en alder af blot 23 år. Årsagens til dødsfaldet er ukendt. Det bekræfter MTV.
– MTV er i stor sorg over nyheden om, at Ashley Sawyer er gået bort. Vi kondolerer og sender vores tanker til hendes familie og venner, skriver tv-stationen i en meddelelse.
Ashley Sawyer deltog i en episode i seriens anden sæson, hvor den dengang 20-årige kvinde mødte den seks år ældre Michael Fortunato, som hun igennem syv år havde snakket med online.
Både Ashley og Michael havde brugt falske billeder, da de først fik kontakt. Det tilgav de dog hinanden, da de mødtes i virkeligheden, men forholdet fik aldrig lov til at udvikle sig. Michael døde nemlig af en blodprop i lungen, blot en måned efter episoden blev sendt på tv.
LÆS OGSÅ: Kardashian-kæreste i sorg efter dødsfald
Værten i chok
Også ‘Catfish’-medværten Max Joseph var hurtigt ude på de sociale medier for at begræde Ashleys dødsfald.
– Jeg er chokeret og i sorg over Ashley Sawyers død. Hun var så sød og venlig. Mine tanker og bønner går til hendes familie, skrev han på Twitter.


LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne fundet død
Indlagt på afvænningsklinik
Ashley Sawyer har siden programmet kæmpet med flere problemer. Det fortalte hun, da hun for nylig var med i et gensynsprogram af ‘Catfish’. Her fortalte hun, at hun havde været indlagt på en afvænningsklinik, efter hun længe havde kæmpet med afhængigheder.
Siden var hun dog kommet ovenpå igen og havde fået både arbejde og egen lejlighed, og i programmet kom hun også ind på Michaels tragiske dødsfald.
– Det sidste, vi sagde til hinanden, var at vi elskede hinanden, afslørede en grædende Ashley i gensynsprogrammet.
Herunder kan du se et kort klip fra ‘Catfish’-programmet med Ashley Sawyer og Michael Fortunato:

Get More:
MTV Shows

LÆS OGSÅ: Nadialine i sorg: Momse er død
LÆS OGSÅ: Ung mors efterlyste kæreste fundet død
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.