Charlotte Bircow nyder Per og Monaco: Krymmel på livet

Kærligheden har taget Charlotte Bircow med storm og hele vejen til Monaco.

Det er svært at afgøre, om det er solen eller det lykkelige par, der stråler mest, da HER&NU sætter sig på en strandrestaurant i Monaco over for Charlotte Bircow og Per Steffensen.

Artiklen fortsætter under videoen med  Charlotte Bircow og hendes kæreste Per Steffensen...

De to kan slet ikke skjule, hvor glade de er for hinanden.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager chokerer: 12 biler på ét år

– Vi er som to træer, som er stillet ved siden af hinanden, hvor rødderne vokser sammen. Vi har kendt hinanden i to år, og vi vokser mere og mere sammen. Det var kærligheden, der trak hernede. Jo mere vi så hinanden, jo mere forelskede blev vi, og jo mere trak det, at vi skulle være sammen, fortæller Charlotte, 61.

Artiklen fortsætter under billedet...

Charlotte flyttede ned til Per sidste år. Efter at have været single i syv år og afklaret med det, tog hun en chance, som ændrede begges liv.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Bachelor’-babe har fået en kæreste

– Jeg har aldrig været på Tinder og gik ikke særligt meget i byen. En aften under coronaen faldt jeg over et billede af Per på Facebook og tænkte: ”Han er en flot mand, der både ser varm og kærlig ud” og sendte ham en venneanmodning, hvilket jeg ellers aldrig gør. Men han ville ikke være venner med mig, når han ikke kendte mig, hvilket jeg faktisk syntes var ret cool Men så foreslog han mig at mødes i Hornbæk og drikke en kop kakao. I stedet foreslog jeg at komme til Monaco og drikke et glas vin, fortæller Charlotte, mens hun fletter fingre med sit livs sølvræv.

Artiklen fortsætter under billedet...

Charlotte passer sin creme-serie Active by Charlotte i Danmark via mails og telefon, og Per repræsenterer fodboldspillere, trænere og klubber internationalt.

– Monaco gik ret hurtigt i blodet på mig, og jeg har altid godt kunnet tænke mig at bo i udlandet. For at opnå mere frihed har jeg for mange år siden opbygget min virksomhed, så jeg kan arbejde fra en computer. 98 procent af det, jeg laver, sker fra min computer, fortæller Charlotte.

LÆS OGSÅ: Sarah Tiedt og Türker tager drastisk beslutning

– Jeg rejser selvfølgelig til Danmark for at besøge mine børn og børnebørn. Vores børnebørn er samme alder. Fire og syv år, fortæller Charlotte, som er mor til døtrene Caroline, 35, og Isolde, 33, og sønnen Alexander, 23, mens Per har Marie, 32 og Peter, 28.

Selv når efteråret i Danmark viser sig fra sin smukkeste side med masser af sol, så kan det ikke konkurrere med livet i Monaco, som har det krystalblå Middelhav for fødderne, skyskrabere med luksuslejligheder og hurtige biler på vejene.

LÆS OGSÅ: UHH! Line Maria og David deler intimt billede

– Vi står op, får en friskpresset juice, så arbejder jeg lidt, og så træner vi bagefter. Så går vi måske her ned på stranden og får lidt frokost. Bagefter arbejder jeg igen, og Per har også en masse arbejde, han skal lave som fodboldagent. Og så hygger vi os bare sammen. Så vi har den samme hverdag som i Danmark, bare med en masse krymmel på.

For Per var Monaco et naturligt valg, da han rejser meget ud i verden, og det er nemt fra Monaco.

– Der er meget bling-bling og glamour hernede, men det var ikke derfor, jeg kom hertil. Jeg er vild med de smukke omgivelser. Renheden, vejene bliver vasket og spulet, og skraldet bliver hentet hver dag. Sikkerheden er høj, der er nul kriminalitet hernede. Du er tæt på alting, og der er kun to timer i en flyver til Danmark, fortæller Per Steffensen, 59, som har en lejlighed i Monaco, hvor Charlotte nu er flyttet ind.

LÆS OGSÅ: Se det søde billede: Tina Müller har født

– Det er første gang, jeg har mødt en mand, hvor jeg tænker, at han kan matche mig. Vi har begge skabt en masse og har begge noget pondus. Og hvor jeg kan få lov til at være kvinde. Jeg behøver ikke hele tiden sørge for alle ting, for det kan Per også finde ud af, begynder Charlotte.

– Må jeg lige indskyde noget, siger Per, og læner sig kærligt ind mod Charlotte.

– Det arbejder Charlotte altså stadig med. Hun vil hele tiden gøre det så godt og har været vant til at træffe mange beslutninger. Så møder hun mig, som selv er rimeligt etableret og efterhånden har et langt liv på bagen. Det er forholdsvist uproblematisk, men en gang i mellem kan jeg godt tænke: ”Nu må du lige slappe af”. Og det er i en god mening, siger Per og tager Charlottes hånd.

LÆS OGSÅ: Christopher laver sjov hyldestsang til fodboldlegende

– Jeg har jo været vant til hele mit liv at have styr på tingene. Jeg har skullet klare børnene, firma, kræftsygdom og al økonomi, så det er fedt at have fået en mand, som allerede har fixet tingene, inden jeg går i gang. Det har jeg ikke prøvet før. Så der er plads til at være kvinde på den gode, gammeldags måde, og det kan være sundt, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

Plads til spontanitet

Når Charlotte taler om krymmel på livet, så er det, udover de smukke solrige omgivelser, også at være i forhold med knald på sammen.

LÆS OGSÅ: What! Det største twist i årets Robinson

– Per er mega-impulsiv. Jeg elsker at blive hentet fra træningscentret, og så spørger han, om vi ikke skal køre til San Remo i Italien og spise frokost. Og i San Remo spørger han: ”Skal vi ikke køre videre til Milano og tage en overnatning?”. Og vi har kun det med, som vi sidder i, når vi tjekker ind på et hotel og tager en overnatning. Så ender vi med at gå ud at spise på en restaurant i de shorts, som vi er kørt i, fortæller Charlotte grinende og nipper til sushien på strandrestauranten.

– Hernede er der alt det, jeg er vild med – manden jeg elsker, lækker natur, fede træningsmuligheder, og jeg kan arbejde i fred og ro. Og samtidig kan vi gå ud for at spise gode frokoster og gå ud om aftenen og give den gas, hvis vi har lyst til det, på de lækreste, fedeste steder. Og så giver det bare noget ekstra, at der er 300 solskinsdage om året hernede, stråler Charlotte.