Caroline snydt og såret i 'Paradise'-finale: Mathias har udnyttet mig hele vejen
Mathias smed kuglen og snød Caroline på målstregen, hvilket hun stadig er såret over den dag i dag.
Til alles store overraskelse fik Mathias og Caroline flest stemmer i finalen og kunne glædeligt kalde sig 'Paradise'-vindere 2016. Desværre varede lykken ikke længe for Caroline, der blev snydt på målstegen af Mathias og måtte rejse hjem uden en krone.
Selvom der i dag er gået knap fem måneder siden, finalen blev afgjort i Mexico, er Caroline endnu ikke kommet sig over den ubehagelige afslutning på 'Paradise'-opholdet.
- Jeg får det så dårligt, når jeg bare skal tænke tilbage på det. Det, der gør mig så ked af det, er ikke så meget, at han får pengene, men mere at han sårer mig på den måde, som han gør. Det gjorde mig rigtig rigtig ked af det. Faktisk er jeg stadig ked af det over det. Det gjorde det klart hårdere, at jeg havde så mange følelser for ham. Jeg blev simpelthen så såret, siger Caroline til Realityportalen.dk og uddyber:
- Da det skete, gik jeg bare i chok. Jeg forstod det slet ikke, og jeg havde overhovedet ikke forventet det. Det var virkelig ikke særlig rart. Jeg stolede rigtig meget på ham, og han kom endda over til mig inden ceremonien og sagde, at vi skulle ud at rejse sammen og spurgte mig, hvor jeg ville rejse hen. Så jeg havde slet ikke set den komme, at han tog røven så meget på mig - desværre.
LÆS OGSÅ: Årets 'Paradise'-vinder: Alt, hvad jeg sagde til Caroline, var en stor fed løgn
LÆS OGSÅ: GALLERI: Så vild var 'Paradise'-finalefesten
Vi har ingen kontakt
Efter kameraerne slukkede i Mexico, har Mathias ifølge Caroline ikke givet hende så meget som en undskyldning eller givet udtryk for, at han kunne forstå, at hun var skuffet - snarere tværtimod.
- Efter vi kom hjem til Danmark, har han sagt, at han aldrig ville give mig nogle af pengene, og at det var nemmere for ham at smide kuglen, fordi han vidste, at jeg havde følelser for ham. På den måde vidste han nemlig, at jeg ikke ville snyde ham, og derfor var det let for ham at få så mange penge, som han gjorde. Så han har bare bekræftet mig i, at han har udnyttet mig hele vejen, forklarer Caroline og tilføjer:
- Han har bare været rigtig led, og det har bare gjort mig rigtig ked af det. Vi har kun været til et par arrangementer sammen, hvor han så har sagt tarvelige ting til mig, så derfor har vi ingen kontakt overhovedet. Vi er heller ikke venner på Facebook eller noget som helst.
LÆS OGSÅ: Mathias om Caroline: Forfærdelige kvindemenneske
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Michelle afslører: Sådan er Krudtes og mit forhold i dag
Jeg fortryder ikke, at jeg ikke smed kuglen
Mathias snød Caroline godt og grundigt, men alligevel fortyder den blonde paradiso ikke, at hun ikke selv valgte at snuppe pengene for næsen af Mathias.
- Jeg overvejede overhovedet ikke selv at smide den, da jeg var helt afklaret med, at jeg ikke skulle gøre det. Jeg var glad for ham og havde følelser for ham, og så var det vigtigt for mig, at jeg kunne se mig selv i øjnene bagefter, begrunder Caroline og uddyber:
- Det kan godt være, at det er et spil, og jeg har også spillet spillet langt hen ad vejen, men i sidste ende betyder følelser mere, end et spil gør. Jeg fortryder ikke den dag i dag, at jeg ikke smed kuglen for penge, da det er noget, som man altid kan få og bruger hurtigt. I det mindste kan jeg se mig selv i øjnene, hvilket er vigtigst for mig.
Caroline indrømmer, at hun også havde følelser for Mathias efter hjemkomsten til Danmark, men hun havde dog alligevel ikke lyst til at kontakte ham efter at være blevet snydt og såret.
Se billeder fra finaleafsnittet øverst.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Caroline afslører: Jeg fortryder, jeg havde sex med Mathias
LÆS OGSÅ: Patrick: Sådan har jeg det med at smide Krudte ud af ‘Paradise’
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.