Caroline Fleming optager i København: Klar til ny omgang 'Ladies of London'

Baronessen er ikke meget for at tale om det, men hun kan ikke skjule, at hun er med i den kommende sæson.

Af Nikolaj Vraa/HER&NU - 19. juni 2016 kl. 17:34

Selv om Caroline Fleming flere gange advarede om, at hun ville trække sig fra ‘Ladies of London’, har hun alligevel sagt ja til at optage flere afsnit af det amerikanske realityshow.

Tv-baronessen går all ind under optagelserne. En lydmand fik lov at stikke hele sin hånd ind under blusen på hende og rette mikrofonen. (Foto: Uffe Kongsted)

Tv-baronessen går all ind under optagelserne. En lydmand fik lov at stikke hele sin hånd ind under blusen på hende og rette mikrofonen. (Foto: Uffe Kongsted)


40-årige Caroline var ikke tilfreds med, hvordan hun i første sæson fremstod som utålmodig og uinteresseret i andre mennesker og har derfor krævet at få indflydelse på, hvordan det fremover bliver klippet sammen. Og det har producenten sagt ja til, for Fleming er som bekendt garant for masser af drama.
– Det kan jeg slet ikke kommentere på. Jeg ved faktisk slet ikke om jeg må sige, at vi optager noget, siger Caroline Fleming.
Det var dog svært for hende at skjule, da hun forleden var en tur i Danmark, for det store, amerikanske tv-hold var i hælene på hende hele tiden. Her tilbragte hun både et par dage på D’Angleterre og besøgte familien på Valdemars Slot.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming fortsætter i ‘Ladies of London’
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Caroline Fleming vender tilbage med nyt program
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming om realityshow: Jeg krummer tæer
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.