Camilla Framnes taler ud om ny kæreste

'De Unge Mødre'-stjernen Camilla Framnes taler ud om ny kæreste efter sin skilsmisse i september.

I efteråret fortalte Camilla Framnes, som de fleste kender fra programmet 'De Unge Mødre', at hun og manden Kevin skulle skilles efter 10 år sammen.

– Ikke alt her i livet går, som man kunne have ønsket, det skulle. Det har ikke været nogen hemmelighed, at jeg ikke har haft det super godt den seneste tid. Det har der været flere forskellige årsager til, men efter et stort tillidsbrud, som jeg ikke har kunnet rejse mig fra igen, danner Kevin og jeg ikke længere par, vi er blevet skilt, skrev hun i et opslag på sin Facebookside, hvor hun har 55.000 følgere. LÆS OGSÅ: Sussi bekymret for Leo: Alvorligt syg Bruddet tog hårdt på Camilla, men heldigvis gik der ikke lang tid, før hun fandt lykken igen.

Har kendt kæresten længe

Kort før Reality Awards, hvor Camilla var vært, afslørede hun nemlig, at hun har fået en ny kæreste, og da den røde løber åbnede, havde hun ham med. - Dennis er en, som jeg kender fra gamle dage, som jeg har fået kontakt med igen. Vi har fælles venner, vi kommer de samme steder og bor tæt på hinanden, fortalte hun til Realityportalen og fortsatte: - Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg ville blive forelsket igen og få sommerfugle i maven igen, men det fik jeg. Det kom, da jeg mindst ventede det. LÆS OGSÅ: Anna trækker i land: Vidste ikke, hvilken mand han var Se videoen øverst i artiklen hvor Camilla Framnes fortæller om sin nye store kærlighed.