Bro i chok: Otte politibetjente kom op

Musikeren fortæller, at han i nat havde indbrud i sit hjem i Rødovre, mens han var hjemme.

Den 'Stjerner i trøjen'-aktuelle musiker, Kevin 'Bro' Andreasen, fik sig i nat en grim oplevelse.

- Der er nogen, der lige har forsøgt indbrud i min lejlighed, mens jeg var hjemme, skrev Bro sent i nat i en story på Instagram.

LÆS OGSÅ: HER ER DATOEN: Rikke byder velkommen til 'Paradise Hotel'

Det virker dog til, at musikeren fik afværget situationen, så han stadig selv er i god behold og i besiddelse af sine ejendele.

- Jeg har desværre kun ting fra Ikea og Ilva, så hvis det er dyre ting, I er ude efter, så er det sgu ikke her, I skal lede. Men hvis det er mig, I leder efter, ved I godt, hvor I skal lede. På toppen, lyder det køligt med henvisning til nattens ubudne gæster.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen single igen: Han har stjålet fra mig

Bro tager dog ikke let på nattens indbrudsforsøg, der ifølge ham hurtigt blev tilset af ikke mindre end otte politibetjente.

- Klamt at komme hjem efter en lang dag og skulle tidligt op i studiet. Og du kan høre døren blive brækket op. Otte politibetjente kommer op. Står halvnøgen. Klart nok. Men så er det jo godt, der er kamera, slutter Bro.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Bro om episoden.