Bro åbner op om stresset hverdag: Jeg frygter ikke at dø

Den populære sanger frygter ikke, at han knækker på grund af presset.

Det er svært at undgå at høre årets 'Paradise Hotel'-sang, 'Sydpå', som Bro står bag. Det store hit bliver ofte spillet af radiostationerne, og sangeren selv har da også mærket en stigning i populariteten. Det betyder, at kalenderen ofte er fyldt til det punkt, hvor der næsten ikke er timer nok i døgnet til at klare det.

Derfor bliver det kun til tre-fire timers søvn hver nat for sangeren med det borgerlige navn Kevin Andreasen. Det fortalte han i går aftes, da han var gæst i 'Go' Aften Danmark'.

- Det er hårdt, men på den anden side er det også meget fedt, sagde han og fortalte, at det hårdeste ved at have så travlt er, at han ikke får så meget søvn.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk amok på diskotek: Jeg blev forgiftet

Frygter ikke at dø

Værten Jes Dorph-Petersen ville herefter gerne vide, om 'Paradise Hotel'-sangeren ikke var bange for at knække sammen under presset, fordi han simpelthen har for travlt. Her nævner han blandt andet DJ'en Avicii, der døde tidligere i år i en alder af blot 28 år. Kevin frygter dog ikke, at han lider samme skæbne.

- Jeg tror, han havde lidt mere travlt, end jeg har - for at være helt ærlig. Men nej, det er jeg faktisk ikke bange for, slog Bro fast.

Bro var for nylig i problemer i Italien, hvor han kom op at skændes og slog en fyr. Selv slog han fast, at nogen havde puttet noget i hans drink, og den forklaring gentog han i TV 2-programmet.

Du kan se hele udsendelsen med Bro her.

LÆS OGSÅ: Medie: Sådan døde Avicii