Boris og Josefine sammen igen: Nu taler han ud om bruddet
For nogle dage siden udkom Boris' bog 'Gentleman', og i bogen fortæller han om bruddet med Josefine - et brud, der nu er aflyst igen.
Det var planen, at Boris Laursens selvbiografi 'Gentleman' skulle have været på salgshylderne i slutningen af maj, men bogen blev udskudt, fordi hans forhold til kæresten, 18-årige Josefine Nørgaard Winter, gik i stykker.
Nu er bogen på gaden, og her deler Boris ud af sine mange hemmeligheder. Blandt andet fortæller han, hvorfor den 18-årige Josefine Nørgaard Winter og han gik fra hinanden - og hvorfor han ikke ville blande medierne ind i grunden til bruddet.
Der har dog været spekulationer om, hvorvidt parret nu er sammen igen, da Boris for en måned siden lagde en video op om, at han og Josefine var på ferie i Spanien sammen. Og nu giver de endelig et svar på spekulationerne.
LÆS OGSÅ: Boris Laursen er blevet single: Derfor slog vi op
Sammen igen
I bogen afviser Boris heller ikke, at de en dag vil finde sammen igen, men i forbindelse med bogens udgivelse den 7. september, afslører parret på Boris' YouTube-kanal, at de nu er kærester igen.
- Det ene store spørgsmål, ja, det er, om Josefine og jeg stadig er sammen igen. Og vi tænker, at vi bliver sgu lige nødt til at svare på det, inden bogtouren starter. For den starter i aften. Så I får lige svaret nu, for så behøver I ikke at spørge os, for så er der måske et par tusinde, der kommer til at spørge os på bogtouren. Så I får svaret her, siger Boris og bliver afbrudt af sin søster Fie Laursen i døråbingen bag parret, hvortil hun råber:
- Ja, de er kærester! Mine damer og herrer, I har ventet på det i meget lang tid! Og det var det. Husk at tjekke min kanal, siger Fie og går ud af lokalet igen.
Josefine bryder ud i et grin, og Boris smiler, hvortil Josefine så fortæller:
- Vi ser hinanden, og det går den rigtige vej. Der var lige nogle ting, der skulle ændres ved vores gamle forhold, men det er vi ved at ændre på, så det går den rigtige vej, siger Josefine i klippet.
LÆS OGSÅ: Er Boris Laursen og Josefine sammen igen?
"Derfor slog vi op"
I Boris' bog er der afsnit som 'Mine top-20 hemmeligheder', 'Instaspørgsmål' og '... til den første pige, jeg elskede', og her fortæller han de mange historier og erindringer, som han har oplevet og været igennem i sit 23-årige lange liv. Her åbner han for første gang rigtig op om bruddet.
- Jeg har ikke udtalt mig om mit og Josefines breakup på nogle af mine sociale medier, og det er der en grund til: Jeg respekterer Josefine, og det vil jeg altid gøre, skriver Boris og fortsætter:
- Jeg ønskede ikke at lave et internetstunt eller drama ud af, at vi er gået fra hinanden. Det var en svær tid for os begge, men det var også en nødvendig beslutning at gå hver til sit. Jeg vil forsøge at besvare jeres spørgsmål her, så godt jeg nu kan, skriver Boris i sin bog under afsnittet 'Instaspørgsmål'.
LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Troels fik 53 breve: Sådan udvalgte han de fem
Da parret i første omgang gik fra hinanden, ønskede de ikke at sige, hvad der var årsag til bruddet. I bogen fortæller Boris dog nu, at forholdet var plaget af skænderier, og at det i sidste ende var ham, der tog beslutningen om at stoppe.
- Jeg slog op med Josefine, og det gjorde jeg, fordi der var for mange skænderier. Sådan er det, når kærligheden går mere den ene vej end den anden. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at være alene. Og det betyder ikke, at jeg skal ud at score en masse piger nu - det betyder bare, at jeg vil kunne gå i byen uden at skulle opdatere kæresten om, hvad jeg laver.
- Det er svært at sige. Jeg ved, at jeg aldrig har elsket en pige, som jeg elskede og, ja, stadig elsker Josefine - for man stopper ikke med at elske nogen, bare fordi man går fra hinanden. Jeg tror, at hvis vi finder sammen igen, så bliver det om nogle år, for lige nu er jeg 23 år og har brug for at nyde min frihed.
År blev erstattet af måneder, og nu er parret officielt sammen igen. Du kan læse mere ved at købe Boris' bog HER.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus: Min søn opdrager mig
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Keeping Up With the Kardashian’-stjerner skal skilles