Bo om flirt: Jeg stoler på Joanna

Joanna er en super sød pige, men selvom der har været en lille flirt under overfladen, så er det ikke noget, man skal lægge mere i, fortæller Bo.

Ugen startede ud med flirteri mellem flere parter i ’Fristet’-villaen. Nicholai havde fået øjnene op for Carolina, mens Bo havde set sig lun på Joanna. Selvom der blev stjålet et kys, så er det ikke noget, man skal lægge mere i.

- Jeg er ikke forelsket, selvom det fremstår sådan – jeg var nok bare meget fuld, slår Bo fast overfor Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Joanna: Vi spillede for hårdt

Men han understreger, at man ikke kan undgå at blive glad for hinanden, når man er sammen 24 timer i døgnet. Man lærer nemlig hinanden at kende på en helt særlig måde – derudover er det et spil, hvor man har brug for at kunne stole på nogen.

- Det er rart, at man kan stole på en, og det føler jeg, at jeg kan med Joanna. Så det var rart, at hun var der.

Super sød pige

Holdningerne blandt seerne omkring Joanna er delte. Enten elsker man hende – ellers hader man hende. Bo hører til den første gruppe, og der er noget helt særligt, der tiltaler ham.

- Hun er en super sød pige - med temperament. Og jeg kan godt lide piger med temperament, fortæller han kækt.

LÆS OGSÅ: Irina er blevet single

Havde Bo været den seje piges type, så havde der været en hindring på vejen. Denne hindring skulle findes i Danmark, for Joanna har en fyr, der venter på hende. Selvom der ikke havde ventet en fyr i Danmark, så er Bo ikke overbevist om, at det var blevet til mere mellem dem – de var nemlig ikke hinandens typer på den front.

- Joanna gør det flere gange klart, at jeg ikke er hendes type – og udseendemæssigt var hun heller ikke min type. Så tror ikke, det var blevet til noget, selvom hun ikke havde haft en kæreste.

Kommet for at spille spillet

Opholdet i Adams pragtvilla i Thailand har allerede resulteret i et fristet-par i form af Nicholai og Amalie. Men selvom Bo er glad for piger, så er han ikke kommet for at finde den store kærlighed, han er nemlig en gambler, og han er kommet for at vinde spillet.

- Jeg prøver at sætte tingene lidt op. Jeg vil vinde spillet, men man kan ikke styre, når man bliver glad for en person, forklarer han til Realityportalen.dk.

Når der kommer en ny pige ind i villaen, bliver der oftest fokuseret på Bo som den pigeglade fyr, og det vil han absolut heller ikke benægte.

LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Jonas vil gå hele vejen

- Jeg er glad for piger - det er alle drenge, vel. Vi viser det bare på forskellige måder. Jeg er nok lidt mere ligetil, og viser det hurtigt, siger den pigeglade fristet-fyr.

Følg med på TV3 klokken 22:00 og se, hvordan tingene udvikler sig.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.