Blæs: -Jeg scorer stensikkert i 'Sunny'

Blæs er ikke bange for, at han ikke får et par damer på krogen, når han inden længe rejser til Sunny Beach

Gunne og Blæs har sagt ja til at medvirke i endnu en sæson af programmet 'Sommer i Sunny Beach'. I den anledning har Blæs pumpet lidt ekstra jern, så han han kan tiltrække et par frække lamseben.

- Jeg kommer helt sikkert til at score i Sunny Beach, det er stensikkert. Men om jeg kommer til at score mere i år, fordi, jeg har fået lidt mere sul på kroppen, det ved jeg ikke. Nu må vi se, griner Blæs.

Den blonde skærmtrold er dog ikke meget for at dele ud af sine scoretricks.

- Dem holder jeg for mig selv. Men damerne plejer nu at komme til mig, konstaterer han.

LÆS OGSÅ: Beavis and Butt-head tilbage i ‘Sommer i Sunny Beach’

Lever for weekenderne

Blæs arbejder til dagligt som serviceassistent på Odense Universitetshospital, men lever primært for to ting.

- Jeg bruger det meste af min tid på at træne og gå i byen. Gunne og jeg går i byen hver weekend, det er bare helt fantastisk, siger den muntre fyr.

Inden længe flytter Blæs til Odense, hvor han har fået sin egen lejlighed.

- Jeg glæder mig helt vildt til at flytte til Odense. Det bliver dejligt bare at kunne passe sig selv. Men jeg kommer sgu nok til at savne mors mad, fastslår han.

 

Sådan så Blæs ud sidste sommer, da han var i Sunny Beach. (Foto: Privat)
Sådan så Blæs ud sidste sommer, da han var i Sunny Beach. (Foto: Privat)
Der er sket en del siden sidste sommer. Dette foto er taget for nylig. Girls, watch out (Foto: Privat)
Der er sket en del siden sidste sommer. Dette foto er taget for nylig. Girls, watch out (Foto: Privat)