Blachmans råd til den nybagte far: Træk stikket, Joakim

'X Factor'-dommeren råder Joakim til at trække stikke og være til stede hos sin datter.

Joakim Ingversen overtog i fredags værtsrollen i 'X Factor' fra sin hustru Sofie Linde, der for få uger siden fødte datteren Trine. Det er meningen, at Joakim skal fortsætte i rollen, indtil Sofie føler sig klar til at komme tilbage, og også denne fredag kommer Joakim således til at stå i spidsen for 'X Factor'-programmet.

'X Factor'-dommeren Thomas Blachman mente i fredags, at det var på sin plads at komme med et par gode råd til Joakim og Sofie. Den 54-årige dommer er nemlig selv far til to børn.

LÆS OGSÅ: Sanne om første ‘X Factor’-liveshow: Det gjorde ondt i mig

- Det er svært at have børn, når man har store karriereplaner. Det gælder om at kunne give slip og være lige der i barnets optik. Og i sidste ende føder du jo de hænder, der skal holde dig i hånden, den dag du ligger for døden! Så det er en investering i kærlighed, sagde Blachman til 'X Factor'-kollegaen.

- Nu lever Joakim og Sofie i offentlighedens søgelys og måske mere end nogen andre i en ”plastikverden”. Jeg vil råde dem til at trække stikket i et par år og være til stede hos barnet, sagde han til HER&NU.

Se 'X Factor' fredag klokken 20.00 på DR1. 

LÆS OGSÅ: Joakim Ingversen om at være far: Det er fantastisk

LÆS OGSÅ: Blachman forklarer sig: Derfor sendte jeg Anja Nynne ud

LÆS OGSÅ: Linse om flytningen til Spanien: Sådan reagerede Geggo