'Big Brother'-Martin: Tilbuddene vælter ind

Selvom det kun blev til et kort ophold i 'Big Brother'-huset, så har det alligevel banet vejen for fremtidige planer.

'Big Brother 2013' var kun lige startet, da Martin Hibel måtte pakke sin taske og forlade det berømte hus. Martin havde forfalsket sin straffeattest for at kunne deltage i programmet, og det kunne produktionen bag 'Big Brother' ikke acceptere.

- Jeg er skuffet over mig selv, og at jeg ikke var ærlig fra start af omkring min fortid, sagde Martin efter sit 'Big Brother'-exit til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Martin: Jeg er skuffet og ked af det

Jobs på stribe

Selvom Martin ikke var ærlig omkring straffeattesten og sin fortid, så har kommende arbejdsgivere ikke været bange for at kontakte 'Big Brother'-deltageren.

- Jeg har fået job som portør. Det, tror jeg, bliver rigtig godt, fortæller en glad Martin til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg er blevet ringet op af et par firmaer, der gerne vil have mig ud og fortælle om mig og mit liv - og selvfølgelig 'Big Brother'. Udover det, så er jeg blevet tilbudt at være med i en dokumentar, hvor et kamerahold skal følge mit liv 24 timer i døgnet alle ugens dage.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Bianca: Jeg var ikke rå nok

'Folk har accepteret mig'

Selvom det kun blev til ganske kort tid i 'Big Brother'-huset, så var det nok til at kaste et job af sig. Men vigtigst af alt, så har folk accepteret Martin og hans fortid.

- Efter jeg har undskyldt for min forfalskning, så har folk har set, hvorfor jeg i virkeligheden røg ud. De fleste folk har givet mig et skulderklap, og det er jeg super glad for. Det virker på folk, som om de forstår mig og har accepteret, hvem jeg er

LÆS OGSÅ: Aissatou: Jeg er vred!

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.