'Big Brother'-Julie taler ud om mor-rollen

Julie sætter pris på den lykke, som lille Noah har givet hende.

Sent den 5. november blev Julie Weinreich Olsen mor til lille Noah. Indtil videre går alt, som det skal i den lille familie på tre.

- Noah har det skønt. Han er så småt begyndt at være vågen i længere tid af gangen, og han ligger og kigger og følger med i, hvad der sker omkring ham. Han tager godt på, og det hele kører bare, siger den stolte mor til Realityportalen.dk.

Julie tror ikke, at Noah hverken er en nemmere eller sværere baby end andre.

- Noah vågner hver tredje time for at spise. Han har nogle små ture af kort varighed, hvor han bare er ked af det, men han stortrives og sover godt, når han sover. Man finder hurtigt ud af, hvor lidt søvn man selv har brug for, når det gælder om at få den her lille fis til at være glad og tilfreds.

LÆS OGSÅ: EKSKLUSIVT: 'Big Brother'-Julie taler ud om graviditeten

Lever på en lyserød sky

Lille, søde Noah. (Foto: Privat)
Lille, søde Noah. (Foto: Privat)

'Big Brother'-deltageren er mere end stolt og glad for sin lille søn.

- Det har overrasket mig, hvor meget kærlighed jeg er i stand til at rumme. At man kan elske et lille menneske så meget, og det at mærke hvordan man vil gøre ALT for, at han skal være lykkelig. Min forlovede er jeg blevet helt rundtosset nyforelsket i. Vi lever lidt på den lyserøde sky herhjemme i øjeblikket, fortæller hun glad.

Det bedste ved at være mor er den følelse, som Julie får, når Noah putter sig ind til hende og falder til ro. Følelsen af at et andet menneske er så tryg og hengiven, den kan ikke beskrives, understreger hun.

- Men den første tid, efter vi blev udskrevet, var lidt skræmmende. Sådan lidt "wow, nu er vi på egen hånd". Man står med det hele alene, og man vil så gerne gøre det perfekt og sørge for, at den lille fis altid har det godt. Men efterhånden som tiden er gået, så er det blevet trygt og rart. Vi har selvfølgelig været ude med barnevognen, og intet slår den stolthed, man føler, når man triller rundt med den.

Noahs far er muslim, og derfor har de besluttet, at sønnen ikke skal døbes. De vil nemlig ingen religøse beslutninger tage på hans vegne.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Jimmi: Sådan har jeg det med Ginna

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.